NYT FRA AXCELFUTURE
Center for Strategisk CSRD - stiftet af EY og Axcelfuture - har afholdt første advisory board møde for vores initiativ omkring bæredygtighedsrapportering. Medlemmerne består af stærke profiler fra erhvervsliv, organisationer og den akademiske verden.
Vi er meget glade for, at det er lykkedes os at tiltrække så kompetente profiler:
◾Forperson Linda Nielsen, professor, dr. jur. og tidligere rektor for KU, ekspert i bæredygtighedsret og medlem af Erhvervsstyrelsens nye Forum for Samfundsansvar og Bæredygtighedsregulering.
◾Lars Rasmussen, bestyrelsesformand i Coloplast og i Komitéen for god Selskabsledelse.
◾Nana Bule, bestyrelsesmedlem i Arla Foods, forperson for NEKST-udvalget og rådgiver i Goldman Sachs.
◾Anne Louise Eberhard, forperson for Finansiel Stabilitet og bestyrelsesmedlem hos FLSmidth og Bavarian.
◾Mikael Geday, CFO i Grundfos.
◾Katrine Ellersgaard Nielsen, branchedirektør i Dansk Industri.
◾Ellen Marie Friis Johansen, CSR-chef i Dansk Erhverv.
◾Marianne Philip, bestyrelsesmedlem i en række bestyrelser og partner hos Kromann Reumert.
◾Christian Frigast, bestyrelsesformand for Axcel, Axcelfuture og Bestyrelsesforeningen.
◾Carsten Rohde, er professor i management accounting og institutetleder på Institut for Regnskab på CBS.
◾Camilla Hesselby, vicedirektør i FSR – danske revisorer og bestyrelsesmedlem i EFRAG.
Initiativet er drevet af vores forskningschef Christina Kjær og har fået navnet Center for Strategisk CSRD.
Formålet er at hjælpe virksomheder med at skabe værdi med bæredygtighedsrapportering.
Centret er stiftet som et samarbejde mellem Jan C. Olsen, CEO for EY og Joachim Sperling, direktør i Axcelfuture🤝 Tak for opbakningen til alle i boardet!
HVOR LANGT ER DANSKE VIRKSOMHEDER MED BÆREDYGTIGHEDSRAPPORTERING?
Vi har undersøgt hvor langt danske virksomheder er med at rapportere på de fremtidige CSRD krav til bæredygtighedsrapportering.
EN FRIERE AKTIESPAREKONTO GAVNER HELE VELFÆRDEN FRA SMÅSPARERE TIL IVÆRKSÆTTERE OG VÆKSTVIRKSOMHEDER
Siden Sverige indførte ISK-aktiesparekontoen, er der sket en fordobling i antallet af svenske børsnoterede selskaber, mens antallet i Danmark er faldet med næsten 1/3 i den samme periode. Efter 5 år har aktiesparekontoen kun tiltrukket 360.000 danskere. Et tal, der ligger langt fra de næsten 4 mio. svenske brugere af ISK’en.
Men hvorfor er det lige nu mere attraktivt for danskerne at have penge stående til 0 i rente end at investere i vækstvirksomheder, der driver fremtidens økonomi?
Med danskernes innovative, levedygtige forretningsidéer og en opsparing på næsten 5000 mia. kr., er det på tide med en mere fleksibel ordning. Det vil forbedre adgangen til kapital for vækstvirksomheder, hvilket er afgørende for øget værditilvækst, beskæftigelse og eksport. Lad os inspirere af Sverige: ved at fjerne indskudsloftet og lagerbeskatningen, og tilpasse beskatningen efter statslånsrenten, kan vi skabe en attraktiv ramme for investeringer.
Uden forandringer risikerer Danmark at blive nordens bundprop i antallet af vækst- og børsnoterede virksomheder samt nynoteringer, hvilket medfører et betydeligt tab af velstand.
Læs hele kronikken i Børsen. Kronikken er skrevet af Axcelfutures analysechef, Therese Strand, og direktør, Joachim Sperling.
Axcelfuture vil undersøge fordele og ulemper ved at indføre atomkraft i Danmark baseret på fremtidige teknologier
I 1985 traf Folketinget i Danmark en beslutning om at afvikle alle planer om at indføre atomkraft i Danmark, hvilket effektivt satte en stopper for næsten al dansk forskning og udvikling på området.
I dag ser vi en markant udvikling inden for atomkraft, og mange eksperter ser det som en helt nødvendig teknologi for at nå målet om klimaneutralitet inden 2050. Så hvis der var politisk vilje til at ændre beslutningen fra 1985, hvad vil så fremover være de teknologiske og regulatoriske barrierer og muligheder for at indføre modulære mindre atomkraftværker i Danmark baseret på de nyeste teknologier?
En grundig og nuanceret undersøgelse er nødvendig for at danne et solidt grundlag for at kunne træffe beslutninger om en fremtidig bæredygtig energiplanlægning i Danmark. Ville der være en holdbar forretningsmodel i at placere et mindre atomkraftværk, f.eks. i et industriområde, hvor forsyning af sikker og stabil elektricitet er afgørende? Det skal Axcelfuture undersøge i et projekt, der løber indtil det tidlige forår 2025. Projektet støttes af Novo Nordisk Fonden.
Axcelfuture byder Therese Strand velkommen som ny analysechef
Therese kommer fra en stilling som lektor ved CBS, Center for Corporate Governance, hvor hun bl.a. har beskæftiget sig med bestyrelsens rolle, EU-selskabslovgivning, bæredygtighed, og mulige konflikter mellem virksomhedernes interessenter. Therese har været gæsteforsker ved Vanderbilt Law School, associeret forsker i jura ved Yale Law School, gæsteforsker ved Harvard Law School, gæstende MBA-lektor ved Thammasat University og bestyrelsesformand i det nordiske corporate governance netværk.
Thereses speciale er virksomhedsledelse og kontrolfunktioner i større børsnoterede selskaber fra de juridiske og økonomiske perspektiver. Hun har publiceret artikler i bl.a. Columbia Journal of European Law, Corporate Governance and International Review og Nordisk Tidsskrift for Selskabsret.
PRESSEMEDDELELSE 10/01/24
LUNDBECKFONDEN OG NOVO NORDISK FONDEN LANCERER HVIDBOG OG LØSNINGSFORSLAG:
NYE LØSNINGSFORSLAG VIL STYRKE VILKÅR FOR TILTRÆKNING OG FASTHOLDELSE AF INTERNATIONALE HØJTUDDANNEDE TALENTER OG SPECIALISTER
Det er afgørende for danske virksomheder og universiteter at kunne tiltrække højtuddannede talenter og specialister, hvis de skal kunne klare sig i den globale konkurrence i fremtidens industrier. I dag bliver en hvidbog med analyse af barrierer for tiltrækning af internationale højtuddannede talenter samt konkrete løsningsforslag offentliggjort.
Det går godt med at tiltrække højtuddannede til Danmark fra EU. Men det er en udfordring at tiltrække højtuddannede talenter fra resten af verden på grund af uhensigtsmæssige regler, der det skaber store problemer i dansk erhvervsliv. Eksempler på barrierer er regler for bibeskæftigelse, som begrænser mulighederne for at bidrage med viden og færdigheder på det danske arbejdsmarked i flere regi, eller koncernreglen som indebærer, at fx ægtefæller ikke må arbejde i samme koncern uden særlig tilladelse. Det skaber problemer for forskningsbaserede virksomheder og danske universiteter, der beskæftiger mange tusind medarbejdere.
”Vi har sat arbejdet i gang med at kortlægge barrierer og finde løsningsforslag for at gå konstruktivt ind i dialogen om, hvordan det danske erhvervsliv skal klare sig i den stigende globale konkurrence i fremtiden”, siger Mads Krogsgaard, CEO Novo Nordisk Fonden.
Lundbeckfonden og Novo Nordisk Fonden har bedt tænketanken Axcelfuture om at afdække de barrierer, som internationale talenter fra lande udenfor EU møder, når de vil bo og arbejde i Danmark. Med analysen som udgangspunkt har advokatfirmaet Kromann Reumert blevet bedt om at udforme konkrete løsningsforslag til mulige justeringer i den eksisterende lovgivning.
”Den gode nyhed er, at det ikke er nødvendigt at omkalfatre den eksisterende lovgivning. Kromann Reumerts analyse viser, at lovgivningen med relativt simple greb kan justeres, så vi står langt bedre”, siger Lene Skole.
Alt tyder på, at kampen om talent bliver mere og mere intensiv de kommende år. Derfor er der behov for at gøre noget, så vi kan sikre fundamentet for et stærkt dansk erhvervsliv nu og i fremtiden.
DE KØNSOPDELTE ERHVERVSUDDANNELSER: KVINDER YDER OMSORG, MÆND BYGGER TING
Erhvervsuddannelserne har en meget skæv kønsfordeling med to tredjedele af uddannelserne præget af kønsmæssig ulighed. Det tegner et billede af et samfund, hvor tradition og forudbestemte roller fortsat styrer kursen for fremtidens arbejdsstyrke.
Inden for de største uddannelsesgrupper, "Omsorg" og "Teknologi, Byggeri & Transport", er dette særligt tydeligt. I disse grupper finder man en opdeling, der gør, at mænd og kvinder sjældent krydser stier. Blandt tømrere, elektrikere, VVS-teknikere og smede er der en meget stor andel af mænd – 93-98% af eleverne, for at være præcis. På den anden side af spektret, i omsorgsuddannelser som SOSU-assistent, SOSU-hjælper og pædagogik, dominerer kvinderne som elever med 76-83%.
Denne kønsopdeling er ikke et øjebliksbillede; den er også rodfæstet i de yngre generationer, især dem under 17 år, hvilket tyder på, at forandring ikke er lige om hjørnet.
Dette rejser et presserende spørgsmål: Hvordan påvirker denne ubalance samfundet? Når næsten halvdelen af befolkningen – et helt køn – står udenfor i løsningen af store samfundsmæssige udfordringer, som den grønne omstilling og velfærdsopgaver, står vi over for et problem, der kræver opmærksomhed. Det er et kald til handling, en opfordring til at genoverveje de normer, der har formet vores uddannelsesvalg og arbejdsmarked.
KLARHED I TÅGEN: VI HAR KORTLAGT CSRD-VIRKSOMHEDERNE
Et notat til danske virksomheder
EU Kommissionens vedtagelse af de nye lovkrav om virksomheders bæredygtighedsrapportering, CSRD, har gjort det helt afgørende at forstå omfanget af de nye regler.
Selvom loven om CSRD først forventes vedtaget til sommer (2024), skal cirka 80 større virksomheder rapportere efter de nye omfattende krav til ESG-rapportering fra regnskabsåret 2024. Det har konsekvenser for virksomheder, for der følger mange nye opgaver med CSRD: nye former for data skal indsamles (mere end +1000 datapunkter), nye regnskabsstandarder skal anvendes og en godkendt bæredygtghedsrevisor skal vælges på generalforsamlingerne.
Om notatet, skriver Finans:
”Tænketanken Axcelfuture har udarbejdet en liste over de virksomheder, der er omfattet af EU’s nye krav til bæredygtighedsrapportering. Men den er muligvis ikke intakt. De danske myndigheder har nemlig ifølge Axcelfuture ikke det fulde overblik over de berørte selskaber.”
Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for den nye lovgivning, og den kan ikke bekræfte, hvorvidt ikke-børsnoterede finansielle selskaber som f.eks. Nykredit og PFA også er omfattet allerede næste år.
“Det er problematisk, mener Joachim Sperling, der er direktør i Axcelfuture.”
Det skaber forvirring blandt virksomhederne, når der er uklarhed omkring hvorvidt man er omfattet allerede fra 2024 eller ej. Vi er nødt til at skabe klarhed og hjælpe danske virksomheder med at forstå omfanget.
Foto: Region H
PROBLEMERNE FORTSÆTTER: SUPERSYGEHUSENE HAR NU KOSTET 12,1 MIA. KR. MERE END VENTET
I 2007 blev beslutningen taget om at opføre seks nye, topmoderne supersygehuse i Danmark. Men på grund af budgetoverskridelser, kvalitetsforringelser og forsinkelser, står disse byggeprojekter nu som symboler på omkostningsfulde udfordringer, med en samlet meromkostning på hele 12,1 milliarder kroner. Hvorfor står det så slemt til?
For det første har 2023 været præget af massive vandskader på Nyt Aalborg Universitetshospital, hvor der er kommet vand ind gennem murstenene og mosbegroede facader. Alene i juli løb der 40.000 liter vand ud i operationsstuerne. Samtidig har fire ud af de seks supersygehuse sprængt deres finansielle rammer, tre har måttet reducere i deres oprindelige planer, mens fem af dem ikke vil stå færdige til den fastsatte tid. Resultatet?
Budgetoverskridelser på 4,5 milliarder kroner, kvalitetsforringelser til en værdi af 2,2 milliarder, og forsinkelser, der har ført til ekstra kapitalomkostninger på 5,5 milliarder.
Samlet har disse problemer resulteret i en meromkostning på hele 43,8 procent i forhold til de oprindelige budgetter. Nyt Hospital Nordsjælland står som det mest problematiske projekt, med en meromkostning på 4,2 milliarder kroner, hvilket er 112 procent over budgettet.
Hos Axcelfuture har vi tidligere gjort opmærksom på meromkostningerne ved byggerierne af supersygehusene. Seneste opgørelse er fra marts 2023, og siden da er meromkostningerne steget yderligere med 2,7 milliarder kroner. Forværringen skyldes primært en ny vurdering af budgetoverskridelserne ved Nyt Hospital Nordsjælland, som er eskaleret fra 0,7 milliarder til nu 2,3 milliarder kroner.
De nye indsigter om Danmarks supersygehuse er en påmindelse om kompleksiteten og risikoen ved store infrastrukturprojekter, hvor ambitioner og virkelighed ofte kolliderer med dyre konsekvenser.
DEN BREDE AFTALE OM SOL OG LANDVIND ER FORMENTLIG UTILSTRÆKKELIG
Regeringen har indgået en aftale med en bred kreds af partier, der skal få gang i udbygningen med solparker og landvind. Aftalen indeholder mange gode elementer – men også mange åbne og uklare elementer, der skal udfyldes efterfølgende ved dialog med kommunerne og med aftalepartierne. Det er derfor usandsynligt, at aftalen vil få den ønskede effekt, som er en firdobling af VE-elproduktionen på land inden 2030.
Den vigtigste grund er de mange åbne ender – som kommer i forlængelse af, at der ikke er bygget landvind i mere end halvandet år, og at etableringen af solparker er gået ned, mens alle har ventet på en afklaring af regler og nabokompensationer.
En anden grund er, at loven ikke effektivt hindrer kommuner, der kræver yderligere kompensationer end lovens minimumskrav, at blive ved at stille sådanne krav.
En tredje grund er, at økonomien i mange parker er truet pga stadigt stigende omkostninger til nettilslutninger – samtidigt med, at Klimaministeriet forventer faldende elpriser på sigt, jf. Klimafremskrivningen.
Disse barrierer er dokumenteret i analysen.
Hvis målet om en firdobling af VE-produktionen på land skal nås er den rammelov, som regeringen er på vej med, utilstrækkelig. Det vil være nødvendigt med en VE-anlægslov, der udpeger og sætter rammerne for de VE-parker, der skal bygges i de kommende år.
USA ER NU KLART DET MEST VÆRDIFULDE MARKED FOR DANSK ERHVERVSLIV
USA er nu den største destination for danske direkte investeringer i udlandet. Værdien heraf overgår nu de samlede investeringer i Asien
USA er også vores klart største eksportmarked, men det gælder ikke den eksport, der krydser den danske grænse; her er USA kun nr. 3 efter Tyskland og Sverige.
Den største del af vareeksporten til USA krydser ikke den danske grænse. Det er markant anderledes for andre store eksportmarkeder.
Af den eksport til USA, der krydser den danske grænse, udgør medicinaleksporten mere end halvdelen.
Stigende antal danske virksomheder sætter klimamål gennem SBTi
Danske virksomheder fortsætter med at være frontløbere, når det kommer til at fastsætte videnskabeligt baserede klimamål gennem Science Based Targets initiative (SBTi).
Det konkluderer Axcelfuture i en ny rapport 'Commitment to the Science Based Targets initiative in Denmark', der er udarbejdet i samarbejde med UN Global Compact Network Denmark. Rapporten er netop offentliggjort for andet år i træk og fremhæver en fortsat stigende tilslutning til SBTi med en vækst på hele 170% i virksomhedsforpligtelser til SBTi fra 2021 til 2022 og yderligere en vækst på 51% i virksomhedsforpligtelser til SBTi fra 2022 til slutningen af september 2023.
Tallene viser, at danske virksomheder fortsat udviser stærk vilje til at bidrage til Parisaftalen om at begrænse temperaturstigningerne. Ikke alene er store danske virksomheder engagerede, men også små og mellemstore virksomheder markerer sig, da de nu udgør 42% af de tilsluttede virksomheder. Det er den højeste andel globalt.
EY og Axcelfuture vil gøre danske virksomheder klogere på bæredygtighedsrapportering
Med et nyt ambitiøst samarbejde ønsker EY og Axcelfuture at hjælpe danske virksomheder med at navigere i den kommende CSRD-lovgivning, der gør bæredygtighed til et omdrejningspunkt i fremtidens rapportering for større virksomheder allerede fra 2024. Direktivet vil medføre massive ændringer i forhold til i dag, når det implementeres i dansk lovgivning. De nye rapporteringskrav er et vigtigt led i EU’s ’Green Deal’, der gør det lettere for investorer og andre interessenter at vurdere og forstå virksomhedernes arbejde med bæredygtighed.
”De nye krav er omfattende, men de er en nødvendighed for at drive virksomhed fremadrettet – og griber vi opgaven rigtigt an, er der også store muligheder. Virksomhederne skal fremfor alt ikke opfatte det nye paradigme som en klods om benet. Ved at basere os på den bedst opnåelige viden og troværdige data fra danske virksomheder, ønsker vi med samarbejdet at skabe bedre forståelse for udfordringerne med den nye rapportering for også at hjælpe virksomhederne med at navigere heri. Derfor sigter vi også mod at inddrage stærke kompetencer i et Advisory Board, der kan bidrage til at sikre høj faglighed i projektet” siger Jan C. Olsen, CEO for EY Danmark.
Christina Kjær, der er tiltrådt som forskningschef i Axcelfuture den 1. november, kommer med en stærk faglig baggrund. Christina er ved at færdiggøre sin PhD-afhandling om virksomhedsskandaler, ESG og green washing ved Center for Corporate Governance og har udover sin forskningsbaggrund også været Investor Relations Officer hos Novo Nordisk. Nu skal hun bidrage til forståelsen af, hvordan danske virksomheder kan navigere i den omfattende datamængde indenfor bæredygtighedsrapportering.
Om projektet siger Christina Kjær:
”De nye krav til bæredygtighedsrapportering er en mulighed for virksomhederne for at få bæredygtighed mere integreret i deres kerneforretning og rapportering. Vi skal sikre transparens og substans, for ellers bliver den nye rapportering for kompleks for virksomhederne. De metoder, vi gerne vil bidrage til udviklingen af, skal øge fokus på samfundsansvar bredt, og det skal ske på en operationel måde, der kan understøtte virksomhedernes forretningsmodel.”
Hun tilføjer: ”Virksomhederne får ændrede spilleregler, som potentielt kan få stor betydning for, hvordan vi kommer til at opfatte deres samlede aftryk på samfundet. Vi har i Danmark et stort ansvar for at møde denne udfordring så struktureret som overhovedet muligt, og det skal dette projekt medvirke til.”
Om samarbejdet siger Axcelfutures direktør Joachim Sperling:
”Vi har arbejdet målrettet for at etablere et samarbejde, hvor vi inddrager de stærkeste kræfter inden for bæredygtighed og rapportering for at udvikle de rigtige metoder på området. Som erhvervslivets tænketank vil vi gerne beskæftige os med de emner, der fylder på direktionsgangene i de største danske virksomheder. Derfor ser vi meget frem til samarbejdet.”
Advisory board kommer til at følge arbejdet
For at sikre faglig integritet vil projektet vil blive fulgt af et advisory board med deltagelse fra erhvervsliv, organisationer, NGO-verdenen og den akademiske verden. Blandt deltagerne kan nævnes Lars Rasmussen, der bl.a. er formand for Lundbeck, Coloplast og komiteen for god selskabsledelse, Anne Louise Eberhard, der bl.a. er formand for Finansiel Stabilitet og bestyrelsesmedlem hos FLSmidth, Nana Bule, der bl.a. er rådgiver hos Goldman Sachs, formand for NEKST og medlem af en række bestyrelser, Mikael Geday, Executive Vice President & CFO i Grundfos, Carsten Rohde, der er professor og Institutleder for institut for regnskab på CBS, Christian Frigast, der bl.a. er bestyrelsesformand for Axcel, Axcelfuture og Bestyrelsesforeningen og Katrine Ellersgaard, der er branchedirektør i DI.
Om Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD)
EU Kommissionen vedtog 31. juli 2023 de nye lovkrav om virksomheders bæredygtighedsrapportering, CSRD, som er en del af EU's "Green Deal" og forpligter virksomheder til at indsamle og rapportere på deres indvirkning på mennesker og miljø samt om deres selskabsledelse - de såkaldte ESG-data (Environmental, Social og Governance). Lovkravene har til formål at opnå mere gennemsigtighed bl.a. omkring bæredygtighed i alle dets former.
CSRD erstatter Non-Financial Reporting Directive (NFRD), som i Danmark har været gældende for børsnoterede selskaber og andre store virksomheder (regnskabsklasse Store C og D) siden 2018. CSRD træder i kraft for en række børsnoterede og statslige virksomheder med effekt for regnskabsåret 2024 og for øvrige større virksomheder over de næstkommende år, hvilket betyder at langt flere virksomheder på sigt skal rapportere om ESG-data. Derudover skærpes kravene i forhold til, hvad der skal rapporteres på.
Axcelfuture søger analytisk stærk og klart kommunikerende klimaspecialist
Vil du arbejde med energitransition og bæredygtig udvikling hos erhvervslivets tænketank? Og vil du lære om økonomi, politik og forretningsudvikling af folk, der kan deres kram? Axcelfuture er på jagt efter en klimaspecialist, der også kan formidle sine resultater. Du skal bidrage med ny viden og sætte dagsordenen inden for emner som klima, energi og biodiversitet. Vi går efter en profil med ca. 5 års erfaring fra en solid arbejdsplads.
Vi arbejder for at fremme bæredygtige investeringer i dansk erhvervsliv, fordi det skaber øget velstand og flere arbejdspladser. Vi er politisk uafhængige og søger indflydelse gennem anbefalinger baseret på analytisk indsigt. Vi formidler budskaberne til vores netværk i erhvervsliv, organisationer og offentlige myndigheder.
Du kommer bl.a. til at arbejde med projekter om energilagring og balancering af elnettet, med bæredygtighedsrapportering, og så skal du servicere vores grønne energigruppe, som består af topfolk fra energibranchen. Læs mere om den her: https://axcelfuture.dk/det-grnne-partnerskab
Axcelfuture bor i sin egen afdeling hos kapitalfonden Axcel midt på Sankt Annæ Plads i København K.
Dine arbejdsopgaver:
Analyser af energi og klima, fx energilagring, energiforbrug og systemer
Tæt samarbejde med nøgleinteressenter, som kan omsætte idéer til virkelighed
Talsperson på klima- og energiområdet
Vi kan tilbyde et stærkt arbejdsklima med fleksible rammer. Du kommer til at være en del af et team på 8 medarbejdere uden det store hierarki. Du får mulighed for medindflydelse og ansvar, men vil naturligvis få den nødvendige sparring fra dygtige kollegaer. Vi er ikke lønførende, men betaler naturligvis det der skal til.
Om dig:
Relevant uddannelse som økonom, klimaøkonom eller ingeniør med flair for økonomi
Politisk forståelse og interesse
Praktisk erfaring med databehandling og dybdegående analyser
Kan håndtere fx STATA og Excel
Har interesse og lyst til at formidle og være i dialog
Flydende i dansk og engelsk
Ansøgning samt cv, karakterblad og eventuelle anbefalinger bedes sendt til axcelfuture@axcelfuture.dk inden d. 10. november. Samtaler vil blive afholdt løbende. Ring til Joachim Sperling på 40966886, hvis du har spørgsmål til jobbet.
ANALYSE: STATSLIGT MEDEJERSKAB AF HAVVINDPARKER RISIKERER AT BREMSE DEN GRØNNE OMSTILLING
Hvad er konsekvensen af at staten skal være medejer af de kommende havvindparker?
I juni i år blev der indgået en politisk aftale om, at staten skal eje 20 pct. af de havvindparker, der udbydes i de kommende år.
Denne beslutning har ikke vakt stor opsigt, for et lignende krav gælder for olie- og gasfelterne i Nordsøen, og for de kommende CCS-lagre i undergrunden – uden de store problemer.
Men der er væsentlige forskelle mellem oliefelterne og havvindparkerne, og det kan give store problemer. Det skyldes mulige interessemodsætninger mellem staten og de private ejere i de konsortier, der både skal bygge vindparkerne og lave PtX-anlæg, der kan lagre og nyttiggøre strømmen.
En anden grund er, at staten som mindretalsejer skal have så vidtgående rettigheder, at det kan risikere at skræmme byderne væk og dermed bremse den grønne omstilling.
Oktober 2023
Joachim Sperling og Christina Kjær
VI BYDER VORES NYE KOLLEGA, CHRISTINA KJÆR, VELKOMMEN!
Vi er glade for at kunne dele, at Christina Kjær bliver forskningschef i Axcelfuture, hvor hun vil lede vores arbejde med CSRD, SBTI og øvrig virksomhedsrapportering – højaktuelle emner på ESG dagsordenen.
Med hendes Ph.D. baggrund inden for god virksomhedsledelse og ESG-måling samt hendes stærke erfaring fra globale virksomheder, bl.a. Novo Nordisk, hvor hun var Investor Relations Officer med ansvar for ESG-investorer, er Christina klædt på til opgaven.
Christina starter hos Axcelfuture den 1. november 2023.
ANALYSE: DANSK ERHVERVSLIV SKAL BIDRAGE TIL UDVIKLINGEN AF DANMARKS FORSVAR
Tiden er inde til at opdatere den forsvarsindustrielle strategi fra 2021. Siden strategiens offentliggørelse har der været en række begivenheder, der markant har ændret trusselsbilledet i Europa og globalt, hvilket har skabt behov for at accellerere udviklingen af vores forsvarsindustri, for derved også at styrke Danmarks forsyningssikkerhed.
Med en årlig merudgift til dansk forsvar på 18-20 mia. kr. som følge af de øgede danske bevillinger til forsvar, og lignende budgetforøgelser i andre europæiske lande, er der behov for et tættere samarbejde mellem forsvaret og dansk erhvervsliv for at udvikle innovative løsninger og positionere danske virksomheder globalt.
Med afsæt i dette præsenterer Axcelfuture seks anbefalinger, der skal være med til at styrke den danske forsvarsindustri.
September 2023
ANALYSE: FEM VEJE TIL FLERE FAGLÆRTE
Det er velkendt, at Danmark står over for en mangel på faglærte nu og i fremtiden.
En udfordring er, at der en faldende interesse blandt unge voksne i alderen 18-24 år i at påbegynde erhvervsuddannelser. En anden udfordring er, at vi ser et alarmerende højt frafald blandt dem, der starter på uddannelserne.
Axcelfuture præsenterer i denne rapport fem veje til at flere tager en faglært uddannelse, og færre falder fra:
1. Skab en bæredygtig finansieringsmodel
2. Løs problemerne på Grundforløb 2
3. Færre udbud af hovedforløb skal sikre en bæredygtig undervisning
4. Giv lærerne den rigtige efteruddannelse
5. Flere skal gå den faglærte vej
Projektet er støttet af Chr. Augustinus Fabrikker
September 2023
ANALYSE: STOR PERSONALEOMSÆTNING PÅ ERHVERVSSKOLERNE
Hvis vi skal lykkes med at få flere til at tage en faglært uddannelse, og færre til at falde fra, er det afgørende, at lærerkompetencerne er så gode som muligt.
I denne analyse sammenligner Axcelfuture anciennitet og løn hos hhv. erhvervsskolelærere og gymnasielærere, og konkluderer, at der er langt større udskiftning af lærerstaben på erhvervsskolerne end på gymnasierne, og derfor er erhvervsskolelærernes gennemsnitlige anciennitet også noget lavere end gymnasielærernes.
Den store ustabilitet på erhvervsskolerne udgør en udfordring for målsætningen om at få flere til at tage en erhvervsuddannelse. Det tager tid at blive en god lærer med pædagogiske kompetencer, og en stabil undervisning kræver en stabil lærerstab.
Projektet er støttet af Chr. Augustinus Fabrikker
September 2023
ANALYSE: HVORDAN UDNYTTER DANMARK BEDST SIT BIOGENE AFFALD?
Mere dansk biogas hjælper Danmark mod klimaneutralitet:
Biogassen spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling, så Danmark bør satse på at udbygge biogassen, så vi indfrier målet om et 100 pct. grønt gasnet hurtigst muligt. Det kan ske allerede i 2028, hvis vi griber det rigtigt an. Det er væsentligt hurtigere end Klimaministeriet hidtil har vurderet.
I dag udgør den danske biogasproduktion ca. 40 % af det samlede danske gasforbrug og ca. 5 pct. af det samlede danske energiforbrug. Når gasforbruget til boligopvarmning samtidig falder, fordi mange skifter til fjernvarme eller varmepumpe, så kan hele det danske gasforbrug være klimaneutralt og grønt inden 2030.
En udbygning af den danske biogasproduktion vil have stor betydning for den grønne omstilling og vores danske klimamålsætninger. Biogassen kan erstatte fossil naturgas og reducere udledningerne, især i industrien, i den tunge transport. Endelig kan den nedbringe udledningerne fra landbruget ved at inddæmme udledningen af metan.
Et 100 % grønt gasnet kommer imidlertid ikke af sig selv. Den vil bl.a. kræve en fremrykning af de allerede aftalte biogasudbud fra klimaaftalen for energi og industri mv. fra 2020, som er planlagt over de næste 6 år.
For at øge biogasproduktionen og er det også en god idet at hæve det såkaldte CO2-fortrængningskrav for transporten.
Endelig vil det være oplagt ikke at lægge CO2-afgift på biogas, der ikke har modtaget støtte. På den måde vil vi på sigt bevæge os mod at sundt marked uden subsidier og uden forvridende afgifter. I bilagsrapporten beskriver vi, hvordan dette konkret kan gøres
August 2023
ANALYSE: FORTSAT HØJ VÆKST I SBTI-TILSLUTNINGEN I DANMARK
Flere og flere danske virksomheder tilslutter sig SBTi!
SBTi anses for best practice i forhold til klimareduktionsmål, og sammen med har vi opgjort, hvor mange danske og udenlandske virksomheder, der har tilsluttet sig:
SBTi-tilslutningen er fortsat i kraftig vækst, både i Danmark, Europa og verden, hvor antallet af tilsluttede virksomheder er fordoblet hvert år i perioden 2017-2022.
Danmark har den tredjehøjeste tilslutning af virksomheder målt i forhold til det samlede antal virksomheder, og overgås kun af Schweiz og Luxembourg blandt OECD-landene.
Både antallet af Net-Zero-tilslutninger og virksomheder, som sætter mål for scope 3 emissioner stiger, ligesom andelen af Net-Zero-valideringer.
Alle danske SBTI-validerede virksomheder vil frem mod 2030 reducere deres scope 1 og 2 emissioner, dvs. uden scope 3 emissioner, fra 8 mio. ton i 2022 til 2,5 mio. ton i 2030. Det betyder en samlet reduktion i scope 1 og 2 på 5,5 mio. ton.
Fokuseres der på de 12 C25-virksomheder, der har fået valideret deres SBTi-målsætninger, vil de frem mod 2030 reducere deres scope 1, 2 og 3-emissioner med hele 147 mio. ton i alt. Det svarer til knap 4 gange Danmarks samlede drivhusgasemissioner i 2022.
Ved at tilslutte sig SBTi sætter virksomhederne ikke bare ambitiøse klimamål. En SBTi-tilslutning ruster også virksomhederne bedre til de markant øgede rapporteringskrav, der er på vej i EU, nemlig CSRD. For godt nok gælder det kun de største virksomheder i første omgang, men de skal kende udledningerne i værdikæderne – scope 3. Derfor skal også de mindre underleverandører have styr på deres klimadata. Det kan de få gennem SBTi
August 2023
ANALYSE: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE TAGER DE FAGLÆRTE UDDANNELSER, VI MANGLER
Mens antallet af etniske danskere, der begynder på erhvervsuddannelser, er faldende, oplever vi i Danmark faktisk en stigende tilgang fra personer med anden etnisk herkomst. Det er værd at glæde sig over, da vi får svært ved at dække det nuværende og fremtidige behov for faglært arbejdskraft.
Axcelfutures analyse viser, at tendensen gælder på tværs af alle fire hovedområder i erhvervsuddannelserne, men særligt på de tekniske uddannelser og området for omsorgsuddannelserne. Blandt de tekniske uddannelser er det især de ældre elever med dansk baggrund, der mangler på erhvervsskolerne, mens den stigende tilgang blandt personer med minoritetsbaggrund ses på tværs af alle aldersgrupper.
Juni 2023
AXCELFUTURES ÅRSSKRIFT 2022 / 2023
Som vanligt præsenterer vi i Axcelfuture et årsskrift, der giver en oversigt over vores aktiviteter i løbet af året. Vi har i løbet af året etableret os på områder, som vi forventer vil få stor betydning for danske virksomheder fremover. Med støtte fra vores samarbejdspartnere har vi styrket vores muligheder for at præge samfundsdebatten til fordel for erhvervslivets udvikling og dets rammer
Juni 2023
ANALYSE: Hvordan kommer vi videre med CCS?
Ørsted vandt i maj Danmarks første udbud om CO2-fangst på op til 8 mia. Ørsteds vindende løsning indebærer fangst af 430.000 tons CO2 om året fra december 2015.
Den indfangede CO2 fra Avedøreværket bliver kørt med lastbil til Kalundborg, hvor den sammen med CO2 fra Asnæsværket vil blive sejlet til Norge og lagret i et reservoir i Nordsøen.
Projektet er blevet gjort muligt gennem en aftale med Microsoft, som betaler et betydeligt beløb for retten til at anvende Ørsteds CCS i sit grønne regnskab. Uden Microsofts betaling var projektet sandsynligvis ikke blevet gennemført.
Vestforbrænding var den anden byder, mens Aalborg Portland var med i den første del af budprocessen.
Axcelfuture har talt med de bydende virksomheder og med en række underleverandører og investorer, og på den baggrund har vi en række forslag til, hvordan det næste CCUS-udbud kan tilrettelægges.
Juni 2023
ANALYSE: LAGRING AF EL KAN DEKARBONISERE DANSK ELFORSYNING, ØGE FORSYNINGSSIKKERHEDEN OG SÆNKE OMKOSTNINGERNE PÅ SIGT
Normalt opfattes el som et flygtigt produkt, der skal anvendes straks efter produktion. Men det er på vej til at ændre sig. Axcelfuture er i fuld gang med at undersøge forretningsmodeller for energilagring og navnlig lagring af el. Hvad er de system- og forsyningsmæssige gevinster ved forskellige typer af lagringsteknologier? Vi kortlægger kendte lagringsteknologier og ser på omkostninger, skala og deres funktion i elmarkedet.
Energilagring er afgørende for energisystemet af følgende årsager:
Det øger forsyningssikkerheden i et elsystem, som fremover kun baseres på sol og vind. Vi kan øge forsyningssikkerheden ved både langvarige, landsdækkende produktionsudfald, kortvarige udfald lokalt og ved såkaldt frekvensstabilisering.
Der kan være store samfundsøkonomiske gevinster ved at lagre el. Det reducerer behovet for at udbygge elnettet, og givere billigere adgang til balanceydelser. Vi bliver mindre afhængige af at importere, når prisen på el er høj, og vi kan lagre el, når prisen er lav.
Energilagring gør det desuden muligt at dekarbonisere energisystemet.
I Danmark har vi fortsat mange termiske værker, men en stor del af dem planlægges udfaset over de kommende år, og det vil øge behovet for energilagring.
Der er allerede en række teknologier, som er klar til at lagre el. Andre teknologier bliver markedsparate inden for kort tid og danske virksomheder står stærkt på en række områder.
Juni 2023
ANALYSE: DANMARK NÅR IKKE KLIMAMÅLENE I 2025 OG I 2030
På baggrund af Energistyrelsens Klimafremskrivning 2023 har vi set nærmere på forudsætninger og realisme i regeringens klimaplaner. Vores konklusion er desværre, at vi ikke når målene. Axcelfuture vurderer, at vi kommer til at mangle ca. 1 million tons i 2025 og ca. 3 millioner tons i 2030.
Vi er klar over, at der pt. foregår forhandlinger om en ekstra indsats for at komme nærmere målene. Det kan være fint, men vores anbefaling er at tænke langsigtet. Der er ærgerligt at misse målene, men snarere end panik-indgreb foreslår vi at stramme den langsigtede klimapolitik, så vi kan fast i de langsigtede mål om klimaneutralitet i 2045 og at være klimapositiv i 2050.
Analysen ser også nærmere på, hvor store investeringer i energisektoren, at den grønne omstilling kræver. Det er betydelige beløb – ca. 20 mia. kr. hvert eneste år. Det kan Danmark godt klare – men det er vigtigt, at selskaberne i energisektoren er klædt på til det
Juni 2023
ANALYSE: FIRE CENTRALE UDFORDRINGER FOR ERHVERVSUDDANNELSERNE
Axcelfuture identificerer 4 centrale udfordringer for erhvervsuddannelserne!
Der er behov for, at flere tager en faglært uddannelse, men det kræver, at vi får løst fire helt centrale udfordringer for erhvervsuddannelserne:
1 - Grundforløb 2 - erhvervsuddannelsernes akilleshæl: Frafaldet er alt for højt på denne del af uddannelsen.
2 - Finansieringsmodellen udfordrer kvaliteten: En ændring i finansieringsmodellen kan forbedre kvaliteten af uddannelserne og tiltrække flere elever – og der skal flere penge til.
3 - For mange skoler med for få elever: Konsolidering af uddannelsesretninger kan optimere ressourcer og skabe bedre uddannelsesmuligheder.
4 - Mangel på efteruddannelse af lærerne: Investering i lærernes kompetencer vil øge kvaliteten af undervisningen og elevernes oplevelse.
Løsningerne på de centrale udfordringer har fællesnævneren at højne kvaliteten. Det er nemlig ikke nok at fortælle om de mange kvaliteter, en erhvervsuddannelse har, hvis eleverne ikke møder kvaliteten i hverdagen. Derfor er en vej til, at flere tager en erhvervsuddannelse – efter folkeskolen eller senere – eller at færre falder fra, at forbedre uddannelsernes kvalitet. Men det er ikke nok med lidt småpuljer og gode intentioner. Der skal ske noget håndfast, og der skal flere penge til.
Vi vil den kommende tid komme med vores bud på, hvad der konkret skal gøres.
Projektet et støttet af Chr. Augustinus Fabrikker
Maj 2023
ANALYSE: BÆREDYGTIGHEDSKRAV KAN FORSINKE DEN GRØNNE OMSTILLING
En række af Folketingets klimaordførere har presset på for at indføre bæredygtighedskrav til de vindmøller, der stilles op i Danmark. Vindmøllerne producerer billig, grøn strøm og reducerer afhængigheden af energiproduktion fra fossile kilder. Men produktionen af møllerne påvirker imidlertid også klimaet, ligesom nedtagningen af især møllevinger kan påvirke miljøet, hvis de deponeres.
Axcelfuture har analyseret dette og konkluderer, at bæredygtighedsspørgsmålet bør ses i tæt sammenhæng med erhvervs- og sikkerhedspolitikken. Hovedløse bæredygtighedskrav kan forsinke den grønne omstilling.
Vores hovedkonklusioner og anbefalinger er følgende:
Indføre et forbud mod at deponere vindmøllevinger.
Krav om gode og dækkende LCA-beregninger, der er valideret af globalt anerkendte evaluatorer eller revisionsvirksomheder om vindparkernes samlede CO2-aftryk.
Løsningen vedrørende konkurrencetruslen fra Kina kan være en pallette af udbudskrav, som gør det muligt for kinesiske virksomheder at være med, men på lige vilkår med europæiske virksomheder.
Det er vigtigt at finde en balance mellem bæredygtighed og konkurrence i vindindustrien, så vi kan fortsætte den grønne omstilling uden at hæmme udviklingen af en stærk og bæredygtig europæisk vindbranche.
April 2023
Statusrapport: danske smv’er har styr på deres klimarapportering. Der er godt styr på scope 1 og 2 emissionerne, men scope 3 (indkøb) er en udfordring.
For godt et år siden sluttede projektet ”Klimaklar SMV”, hvor 50 SMV’er fik kortlagt deres CO-emissioner, hvilket fik flere til at opstille reduktionsmål. På opdrag af Industrien Fond og Dansk Industri, har vi udarbejdet en statusrapport som følger op på SMV’ernes arbejde med den grønne omstilling.
Rapporten viser, at SMV’erne er langt i forhold til scope 1 og 2 emissionerne, og at en række initiativer er sat i gang. Den grønne dagsorden er i højere grad blevet forankret hos virksomhedernes topledelser, hvilket især skyldes, at investeringerne ofte er store i forhold til virksomhedernes størrelse og økonomi. Derfor bliver grønne investeringer til en del af den overordnede strategi.
Selvom det er forbundet med udfordringer vurderer godt halvdelen af virksomhederne, at de nu selv kan arbejde med omstillingen og kun i mindre grad er afhængig af ekstern konsulentbistand.
At få styr på scope 3 emissionerne er dog ikke helt så simpelt. Umiddelbart efter afslutningen af Klimaklar SMV havde 14 pct. af virksomhederne en målsætning om at gennemføre scope 3 reduktioner, men ét år efter har de opgivet det igen. Det skyldes især, at der ikke er grønne materialer tilgængelige, eller at de ikke kan overvælte meromkostningen ved det grønne alternativ på kunderne. Virksomhederne vil gerne arbejde med scope 3 reduktioner, og projektet har gjort dem opmærksom på det mulige potentiale.
April 2023
ANALYSE: KAN Danmarks BRINTAMBITIONER REALISERES?
Regeringens mål for såvel udbygningen af såvel VE – vind og sol – som brint er i en kritisk fase. VE-udbygningen, hvor regeringen har et mål om 9 nye GW inden 2030, er truet, bla. på grund af forsinkelser af udbuddene af vindparker, og fordi sagsbehandlingen af åben-dør ansøgninger er sat i bero.
Det politiske mål for brintudbygningen er 4-6 GW i 2030, og dette mål er også i fare, fordi teknologien ikke er udviklet. Dermed opstår et behov for væsentlige subsidier, i hvert fald i de næste 10 år. Disse subsidier bør kun i mindre omfang komme fra Danmark, da næsten al brint skal eksporteres til Tyskland. På tilsvarende vis må det forventes, at PtX-produkter vil kræve subsidier, men hvordan de konkrete forretningsmodeller vil blive, er endnu for tidligt at sige.
Den nye brintanalyse sætter tal på, hvor store disse subsidier skal være, hvis prisen på såkaldt grøn brint – dvs. brint fremstillet ved elektrolyse, baseret på VE-el – skal ned på samme niveau som grå brint. Grå brint, som er brint fremstillet ved spaltning af naturgas, dækker i dag 99 pct. af verdens brintproduktion. Vores centrale bud er, at en brintkapacitet på 4-6 GW kræver subsidier frem til 2040 på knap 40 mia. kr.
En væsentlig pointe er, at regeringen bør udbyde kombinerede VE- og brintanlæg, så vi tilpasser udbygningen med behovet for elektricitet i nettet, og så en eventuel støtteordning kan tilpasses markedsprisen på brint. En brugbar forretningsmodel for brint vil også forudsætte en brintinfrastruktur, herunder et brintrør til Tyskland.
Marts 2023
ANALYSE: SUPERSYGEHUSENE HAR NU KOSTET 9,4 MIA. KR. MERE END VENTET
Supersygehus-byggerierne i Danmark er blevet langt dyrere end planlagt. Ifølge Axcelfutures nye opgørelse har meromkostningerne ramt 9,4 milliarder kroner - en stigning på 1,4 mia. kr. siden vores sidste opgørelse i november 2022.
Overskridelserne skyldes budgetoverskridelser, kvalitetsforringelser og forsinkelser, hvor hele fem af de seks sygehuse ikke står klar til tiden. Dette har haft markante samfundsøkonomiske omkostninger, og det er tydeligt, at noget i processen ikke har været optimalt. Værst ser det ud for Nyt Aalborg Universitetshospital, der står med en meromkostning på 2,7 mia. kr. - svarende til 64 pct. af det oprindelige budget.
Byggeriet af supersygehusene har altså været stærkt utilfredsstillende og har kostet samfundet langt flere penge end planlagt. De store budgetoverskridelser og forsinkelser har haft markante samfundsøkonomiske omkostninger, og det er tydeligt, at noget i processen ikke har været optimalt.
Marts 2023
ANALYSE: KØNSDIVERSITET PÅ BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSER PÅ CBS
Yderligere kønspolarisering på CBS-uddannelser giver skæv talent-pipeline for danske virksomheder
Kønspolariseringen er blevet større de seneste syv år på både bachelor- og kandidatuddannelser på Copenhagen Business School (CBS). Det gælder særligt på kandidatuddannelserne og skaber en skæv talent-pipeline for erhvervslivet, viser ny analyse fra PwC og Axcelfuture om kønsdiversitet på uddannelserne på CBS.
Marts 2023
ANALYSE: FINANSIERING AF CCS
Med alt det, der sker for øjeblikket på klimaområdet, rykker CCS op ad listen over de mest nødvendige klimainstrumenter. CCS – Carbon Capture and Storage – er en 100 år gammel teknik, der i mange år har været brugt i olieindustrien, men nu skal tjene et nyt formål, nemlig at reducere CO2-indholdet i atmosfæren.
Men stor-skala CCS uden for olie- og gasområdet indebærer en række nye udfordringer, og der er derfor en risiko forbundet med de nye, store, CCS-anlæg, som Danmark, og en del andre lande, i disse år er gået i gang med. I Danmark er der for øjeblikket et udbud om en støtte på 8 mia. kr, over 20 år, og tre virksomheder – i alfabetisk rækkefølge Vestforbrænding, Ørsted og Aalborg Portland – er prækvalificerede.
Finansiering er alfa og omega, og den samlede kapitalomkostning – den såkaldte WACC – er et mål for den samlede risiko, som investorer vurderer, et projekt har. Derfor giver analysepapiret et bud på denne WACC ved de kommende CCS-projekter. Konklusionen er, at risikoen, og dermed WACC´en, er stor for de største projekter – men at risikoen herefter gradvis vil falde, så nye CCS-anlæg på et tidspunkt kan etableres uden støtte.
Februar 2023
GODE RÅD TIL SVM-REGERINGENS KLIMA- OG MILJØPOLITIK
Axcelfuture hilser SVM-regeringen velkommen og ser en række lyspunkter i regeringsgrundlaget – også på klima- og energiområdet. Vi er glade for, at der i regeringsgrundlaget er fundet plads til en del af de ideer, vi har lagt frem i løbet af 2022.
I forhold til klimamål vurderer vi, at det er positivt, at regeringen ikke ændrer på 70 pct. målet for 2030, men strammer op på implementeringen. På fødevare- og landbrugsområdet venter vi som så mange andre på CO2-afgiftsudvalgets næste rapport, som kommer til februar. Her bør regeringen også se på kødafgifter. Og så skal indsatsen – og midlerne – til CCS øges kraftigt. VE-produktionen – sol og vind – skal mangedobles, og det kræver en reduktion af bureaukratiet og hurtigere klagehåndtering. Vi skal for alvor i gang med PtX, men vi skal også skabe rammer for, at private aktører og energiselskaberne kan lagre energi i batterier og tanke og dermed bidrage til at udjævne de store udsving i elpriserne. Sidst men ikke mindst er Danmark ikke en ø – heller ikke energimæssigt. Vi bliver aldrig uafhængige af russisk energi, hvis ikke hele EU bliver uafhængigt af Rusland.
December 2022
ANALYSE: DANSKE VIRKSOMHEDER INVESTERER MINDRE I KINA OG MERE I RESTEN AF ASIEN
Siden coronapandemiens begyndelse har der været snak om en forestående ”nearshoring”, hvor europæiske og danske virksomheder trækker produktion hjem til hjemlandet eller nære europæiske lande. Bevægelser i danske virksomheders direkte investeringer i udlandet (FDI) frem til og med 3. kvartal i år viser dog ingen tegn på nearshoring.
Axcelfutures opgørelse af FDI-strømmene viser, at danske virksomheder det seneste år har trukket investeringer ud af EU, mens investeringerne er øget i Amerika og Asien. Det viser sig dog, at de danske virksomheder er begyndt at reducere engagementet i Kina, mens det øges i andre asiatiske lande.
Denne analyse peger på en tendens blandt danske virksomheder, nemlig en “China plus one” strategi, hvor vestlige virksomheder gør sig mindre afhængige af Kina som enkelt marked eller afgørende led i værdikæden ved at investere i andre dele af Asien.
December 2022
ANALYSE: SUPERSYGEHUSENE HAR KOSTET 8 MIA. KR. MERE END VENTET
Da daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen tilbage i 2007 fremlagde visionen om en storstilet sygehusplan, blev der afsat 27,8 milliarder kr. til at bygge seks helt nye supersygehuse i Aalborg, Århus, Gødstrup, Odense, Køge og Hillerød. 15 år senere kan vi konstatere, at byggerierne har mødt et utal af problemer.
Budgetoverskridelserne er indtil videre på 2,1 mia. kr. mens besparelser har betydet kvalitetsforringelser for 2,2 mia. kr. Endelig har forsinkelserne betydet en samlet ekstra kapitalomkostning på 3,7 mia. kr. Samlet har problemerne med byggerierne indtil videre medført en meromkostning på hele 8 mia. kr. svarende til 28,8 pct. af de oprindelige budgetter.
Axcelfuture foreslår, at der gennemføres flere byggerier som OPP-projekter (offentligt-privat partnerskab).
Erfaringer fra 27 tidligere danske OPP-projekter viser, at forsinkelser, budgetoverskridelser og kvalitetsforringelser kan reduceres ved at der kommer mere styr på totaløkonomien og ved at placere risikoen hos dem, der er bedst til at udføre opgaven.
DANMARKS KLIMAMÅL – VI SKAL SUPPLERE PRODUKTIONSMÅLET MED ET FORBRUGSMÅL
Danmark har et mål om at reducere udslippet af drivhusgasser med 70 pct. i 2030, som vi skal holde fast i. Men meget tyder på, at vi risikerer at skade det globale klima, hvis målet får lov at stå alene. Det skyldes, at det overser den rolle, forbrugerne spiller i den grønne omstilling via de produkter og services, vi importerer fra udlandet. Derfor bør vi supplere 70% målet med et mål om også at reducere vores globale CO2-fodaftryk.
Axcelfuture foreslår et mål om en reduktion på 50 pct. målt i forhold til hvad vi udledte i 1990. Det vil vise de reelle, globale virkninger på klimaet af de valg forbrugere, virksomheder og politikere tager, og dermed medvirke til en omstilling, der også sikrer et bedre globalt klima. I denne analyse præsenterer Axcelfuture nogle initiativer, der kan reducere forbrugsaftrykket, og som samlet vil gøre vores forbrug og investeringer mere klimarigtige, og som har en samlet klimaeffekt på 2,6 mio tons CO2 globalt og 0,5 mio tons ift. vores egen 70% målsætning.
November 2022
Axcelfuture and Global Compact Network Denmark: COMMITMENT TO THE SCIENCE BASED TARGETS INITIATIVE (SBTi) IN DENMARK
Danske virksomheder tager et stort ansvar for at reducere deres CO2-emissioner både nationalt og internationalt. Det ses blandt andet ud fra tilslutningen til det internationale initiativ Science Based Targets (SBTi), hvor virksomhederne sætter ambitiøse, bindende klimamål. Alene C25-virksomhederne vil reducere deres CO2-emissioner på tværs af hele deres værdikæde svarende til fire gange Danmarks årlige udledninger i dag.
Denne rapport, som Axcelfuture har udarbejdet i samarbejde med Global Compact Network Denmark, viser at Danmark er et foregangsland hvad angår tilslutning og mål.
November 2022
ANALYSE: EU’S EKSPORT TIL RUSLAND ER HALVERET EFTER INVASIONEN I FEBRUAR
Ruslands angreb på Ukraine 24. februar 2022 affødte en lang række økonomiske sanktioner mod Rusland fra EU’s og Vestens side. Heriblandt var der EU-forbud mod import og i særlig grad eksport af en række produkter fra og til Rusland.
I denne analyse gennemgår Axcelfuture udviklingen i EU-landenes varehandel med Rusland efter invasionen og konkluderer, at Rusland er langt mere afhængig af handlen med EU, end EU samlet set er af handlen med Rusland. Derfor er restriktionerne både vigtige og nødvendige, da de i høj grad er med til at sænke Ruslands militære kapacitet.
Oktober 2022
ANALYSE: VI HALTER BAGUD I EU IFT. UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT
Antallet af udenlandske medarbejdere i danske virksomheder har været stigende gennem mange år og været med til at sikre støt stigende beskæftigelse siden 2013.
Hvis vi for alvor skal gøre det nemmere for danske virksomheder at tiltrække de rette medarbejdere, er der behov for nytænkning i politikken. Vi har fx brug for mindre rigide regler og kortere sagsbehandlingstider. Dette gælder også for job- og opholdstilladelse for den medrejsende familie, for familiens trivsel er afgørende for, om medarbejderne har lyst til at blive i Danmark. Vi bliver som samfund nødt til at få øjnene op for de gevinster, udenlandske kollegaer tilfører Danmark.
I denne analyse sammenlignes Danmark med andre EU- og vesteuropæiske lande, og her er succeshistorien mere afdæmpet. For faktisk ligger Danmark under EU-gennemsnittet målt på udenlandske statsborgeres andel af beskæftigelsen og et godt stykke efter lande som Tyskland og Norge.
Oktober 2022
ANALYSE: TRANSPORT AF CO2 I DANMARK – BARRIERER OG MULIGHEDER
Uden CCS bliver Danmark aldrig klimaneutral. Den samme erkendelse er en række andre lande, og FN´s klimapanel, IPCC, kommet til. Mange lande er derfor i gang med at udarbejde CCS-strategier og med at implementere dem. I Danmark er vi også gået i gang, bla. med et første udbud i 2022 af støtte til 0,4 millioner tons om året.
CCS er vigtig for at nå vores klimamålsætninger – men også for at nå dem på en omkostningseffektiv måde. Og samtidig kan dansk CCS muliggøre et nyt, grønt erhvervseventyr. EU-Kommissionen har offentliggjort skøn, der viser, at en meget stor del af den CO2-emission fra hele EU, som ikke kan forhindres, med fordel kan lagres i Nordsøen.
I denne analyse fokuserer Axcelfuture på muligheder for og barrierer imod effektive transportløsninger. Baggrunden er, at transport af CO2 vil være krumtappen i en effektiv værdikæde for CCS – og også en vigtig del af værdikæden for CCU.
September 2022
RAPPORT: SBTI – ET STØRRE KONKURRENCEPARAMETER FOR DANSKE VIRKSOMHEDER
Science Based Targets-initiativet (SBTi) er hurtigt blevet højeste standard for virksomheder, der sætter ambitiøse og bindende mål for reduktioner af deres udledninger af drivhusgasser. SBTi definerer og udbreder best practice ift. reduktioner af drivhusgasudledninger med baggrund i klimaforskning
I denne rapport sætter Axcelfuture i samarbejde med PwC fokus på udviklingen i danske SBTi-tilsluttede virksomheder og på udviklingen i tilslutningen til SBTi i vores største samhandelslande – og det er tydeligt at tilslutningen til SBTi er steget kraftigt. PwC og Axcelfuture vurderer at SBTi har potentiale for at sprede sig som ringe i vandet og giver i denne rapport anbefalinger til, hvordan virksomheder kan tilslutte sig SBTi
September 2022