*|MC:SUBJECT|*
View this email in your browser
Axcelfuture nyhedsbrev

Axcelfuture nyhedsbrev september 2020

Kommende arrangementer
Seminar: Trump eller Biden - Hvad betyder valget for Danmark og EU?
Tirsdag den 3. november bliver en både nervepirrende og skelsættende dag for såvel USA som Danmark og EU. På denne dag skal den amerikanske befolkning vælge mellem Donald Trump eller Joe Biden som præsident de kommende fire år. Bliver det fire år mere med Make America Great Again, Twitterplomacy, handelskrig, der muligvis breder sig til EU, og uforudsigelighed i den amerikanske udenrigspolitik? Eller bliver det ”back to normal” med tiltrængt medvind til internationale samarbejder og forudsigelighed men med fortsat protektionistiske holdninger som Bidens ”Buy American”?
 
Axcelfuture og Partnerskab for bæredygtig globalisering varmer op til valgdagen med et seminar, hvor vi debatterer udsigterne for Danmarks og EU’s økonomi og politiske handlemuligheder, afhængig af hvem der vinder nøglerne til det hvide hus de kommende fire år.

Mød Friis Arne Petersen, partner i Rud Pedersen og tidligere ambassadør i USA, Tyskland og Kina, Falcks CEO Jakob Riis, der også er formand for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, Vibeke Schou Tjalve, PhD, seniorforsker ved DIIS og Marcus Rubin, der er kronikredaktør på Politiken og tidligere USA-korrespondent på samme avis.


Tilmeld dig seminaret her
Se tidsplanen her
Afholdte arrangementer
Klimakonferencen 2020
Fredag d. 18. september inviterede Axcelfuture og PwC dansk erhvervsliv til en spændende formiddag, hvor førende erhvervsprofiler og politikere drøftede deres visioner og Danmarks fremtid. Formålet var at sætte spot på regeringens klimamål og den nye klimaaftale, der bl.a. åbner for en grøn skattereform.

Klimakonferencen 2020 blev afholdt på baggrund af den fælles analyse med Lars Rebien, Kim Fausing, Eva Berneke, Tommy Ahlers, Lars Aagaard, Toke Foss, Torben Möger Pedersen, Joachim Sperling og Mogens Nørgaard Mogensen som talere.

Læs mere om konferencen her
Andet nyt fra Axcelfuture
Grundfos bliver en del af Axcelfutures Partnerskab for bæredygtig globalisering

Vi er rigtig glade for, at en stærk global virksomhed som Grundfos nu indtræder i Partnerskab for bæredygtig globalisering.

Målet med partnerskabet er at bidrage til forståelsen af, hvor vigtig globaliseringen er for Danmarks velstand, og hvordan globaliseringen kan være en aktiv medspiller i den bæredygtige udvikling.

Ud over Grundfos tæller Partnerskabet Lundbeckfonden, Carlsbergfondet, Landbrug & Fødevarer og DSV Panalpina A/S.
 

Læs mere om partnerskabet her
 
Seneste analyser fra Axcelfuture
PwC og Axcelfuture: Konsekvenser for danske virksomheder af en omfattende grøn skattereform
Analyse af Axcelfuture og PwC
Axcelfuture og PwC har i samarbejde udarbejdet en analyse, der undersøger, hvad effekten af den fremlagte CO2-afgift er på danske virksomheder på tværs af brancher. Analysen udmunder i seks anbefalinger til en omfattende grøn skattereform, der forsøger at reducere omkostningerne ved grøn omstilling og skabe flest mulige incitamenter for at omstille sig.

Læs hele analysen her
Coronakrisen har fået egoismen frem i handelspolitikken 
Analyse af seniorøkonom Jens Hjarsbech under Partnerskab for bæredygtig globalisering
Med Coronakrisen er handelspolitikken blevet et instrument i kampen mod Coronapandemien, og de økonomiske fordele ved samhandlen er trådt i baggrunden – i hvert fald midlertidigt. I denne analyse ser vi nærmere på, hvad Coronakrisen har betydet for den internationale handelspolitik over for den globale adgang til værnemidler mv.

Læs hele analysen her
Debat og perspektiv 
Dansk Erhverv og DI er uenige om CO2-afgifter - Sådan bruger vi deres klimaplaner
29. september 2020

De store erhvervsorganisationer har for alvor meldt sig ind i klimadebatten. DI er kommet med en opdateret 2030-plan, der også adresserer klimaet, og i sidste uge kom Dansk Erhverv med forslaget om høje CO2-afgifter på alle udledninger. Joachim Sperling kigger på deres forslag og addresserer udfordringerne ved dem.

Læs debatindlægget her


Jens Hjarsbech i P1 Orientering om Carbon Border Adjustment mekanisme
17. september 2020

Jens Hjarsbech gæstede P1 Orientering for at forklare om principperne bag en Carbon Border Adjustment mekanisme i EU. En klimatold på varer uden for EU kan blive nødvendig, men den er svær at fastlægge og indføre. Derfor forklarede Jens, med baggrund i Axcelfutures arbejdspapir om emnet, hvilke faktorer, der spiller ind. 

Hør udsendelsen her
Læs det bagvedliggende arbejdspapir


Sådan kan erhvervslivet løse klimakrisen
8. september 2020

Klimamål er ikke forbeholdt politikere. Over en bred kam ønsker virksomheder at blive klimaneutrale, og det skyldes blandt andet krav fra kunder og investorer. I et debatindlæg addresserer Esben Hegnholt, BCG, og Joachim Sperling, Axcelfuture, de mange udfordringer ved 70%-målet, samt hvordan erhvervslivet kan bidrage til den grønne omstilling.

Læs kronikken her


Axcelfuture-direktør: Kravet om en million elbiler kan ende i en regning på milliarder, hvis ikke politikerne tager andre redskaber i brug
7. september 2020

Elbiler udgør en væsentlig del af potentialet for CO2-reduktion inden 2030, men dilemmaet er, at på den ene side kan vi ikke fortrænge 70 pct. af CO2-udledningen i transportsektoren uden langt flere elbiler – mindst 1 mio. i 2030. På den anden side viser beregninger foretaget af Axcelfuture og BCG, at de mange elbiler vil koste ca. 1250 kr. pr tons fortrængt CO2 i 2030, og skal staten dække omkostningerne, kan det blive til et provenutab på 10-15 mia. kr. årligt.

Læs debatindlægget her


Drop bankskatten. Lad finansiel moms betale for Arnes pension
28. august 2020

Regeringen har i sit nye pensionsudspil lagt op til, at den finansielle sektor skal betale en stor del af regningen gennem et tillæg til selskabsskatten. Det store spørgsmål er, hvem der reelt kommer til at betale? Det forsøger Joachim Sperling og Palle Sørensen at svare på i et debatindlæg i Politiken.

Læs debatindlægget her


Coronakrisen har fået egoismen frem i handelspolitikken 
28. august 2020

Med Coronakrisen er handelspolitikken blevet et instrument i kampen mod Coronapandemien, og verdenshandelen vil kun meget langsomt overvinde tabet under coronakrisen, der præges af stadig flere protektionistiske tiltag. Denne artikel bygger på konklusionerne fra Axcelfutures analyse af samme titel.

Læs artiklen her
Website
LinkedIn
Copyright © 2020 Axcel, All rights reserved.
Axcelfuture

Our mailing address is:
Axcel
Sankt Annæ plads
10
København K 1250
Denmark
Add us to your address book

Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list






This email was sent to *|EMAIL|*
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
*|LIST:ADDRESSLINE|*