EN FRIERE AKTIESPAREKONTO GAVNER HELE VELFÆRDEN FRA SMÅSPARERE TIL IVÆRKSÆTTERE OG VÆKSTVIRKSOMHEDER
AXCELFUTURE VIL UNDERSØGE FORDELE OG ULEMPER VED AT INDFØRE ATOMKRAFT I DANMARK BASERET PÅ FREMTIDIGE TEKNOLOGIER
NYE LØSNINGSFORSLAG VIL STYRKE VILKÅR FOR TILTRÆKNING OG FASTHOLDELSE AF INTERNATIONALE HØJTUDDANNEDE TALENTER OG SPECIALISTER
LUNDBECKFONDEN OG NOVO NORDISK FONDEN LANCERER HVIDBOG OG LØSNINGSFORSLAG:
PROBLEMERNE FORTSÆTTER: SUPERSYGEHUSENE HAR NU KOSTET 12,1 MIA. KR. MERE END VENTET
I 2007 blev beslutningen taget om at opføre seks nye, topmoderne supersygehuse i Danmark. Men på grund af budgetoverskridelser, kvalitetsforringelser og forsinkelser, står disse byggeprojekter nu som symboler på omkostningsfulde udfordringer, med en samlet meromkostning på hele 12,1 milliarder kroner. Hvorfor står det så slemt til?
For det første har 2023 været præget af massive vandskader på Nyt Aalborg Universitetshospital, hvor der er kommet vand ind gennem murstenene og mosbegroede facader. Alene i juli løb der 40.000 liter vand ud i operationsstuerne. Samtidig har fire ud af de seks supersygehuse sprængt deres finansielle rammer, tre har måttet reducere i deres oprindelige planer, mens fem af dem ikke vil stå færdige til den fastsatte tid. Resultatet?
Budgetoverskridelser på 4,5 milliarder kroner, kvalitetsforringelser til en værdi af 2,2 milliarder, og forsinkelser, der har ført til ekstra kapitalomkostninger på 5,5 milliarder.
Samlet har disse problemer resulteret i en meromkostning på hele 43,8 procent i forhold til de oprindelige budgetter. Nyt Hospital Nordsjælland står som det mest problematiske projekt, med en meromkostning på 4,2 milliarder kroner, hvilket er 112 procent over budgettet.
Hos Axcelfuture har vi tidligere gjort opmærksom på meromkostningerne ved byggerierne af supersygehusene. Seneste opgørelse er fra marts 2023, og siden da er meromkostningerne steget yderligere med 2,7 milliarder kroner. Forværringen skyldes primært en ny vurdering af budgetoverskridelserne ved Nyt Hospital Nordsjælland, som er eskaleret fra 0,7 milliarder til nu 2,3 milliarder kroner.
De nye indsigter om Danmarks supersygehuse er en påmindelse om kompleksiteten og risikoen ved store infrastrukturprojekter, hvor ambitioner og virkelighed ofte kolliderer med dyre konsekvenser.
DEN BREDE AFTALE OM SOL OG LANDVIND ER FORMENTLIG UTILSTRÆKKELIG
Regeringen har indgået en aftale med en bred kreds af partier, der skal få gang i udbygningen med solparker og landvind. Aftalen indeholder mange gode elementer – men også mange åbne og uklare elementer, der skal udfyldes efterfølgende ved dialog med kommunerne og med aftalepartierne. Det er derfor usandsynligt, at aftalen vil få den ønskede effekt, som er en firdobling af VE-elproduktionen på land inden 2030.
Den vigtigste grund er de mange åbne ender – som kommer i forlængelse af, at der ikke er bygget landvind i mere end halvandet år, og at etableringen af solparker er gået ned, mens alle har ventet på en afklaring af regler og nabokompensationer.
En anden grund er, at loven ikke effektivt hindrer kommuner, der kræver yderligere kompensationer end lovens minimumskrav, at blive ved at stille sådanne krav.
En tredje grund er, at økonomien i mange parker er truet pga stadigt stigende omkostninger til nettilslutninger – samtidigt med, at Klimaministeriet forventer faldende elpriser på sigt, jf. Klimafremskrivningen.
Disse barrierer er dokumenteret i analysen.
Hvis målet om en firdobling af VE-produktionen på land skal nås er den rammelov, som regeringen er på vej med, utilstrækkelig. Det vil være nødvendigt med en VE-anlægslov, der udpeger og sætter rammerne for de VE-parker, der skal bygges i de kommende år.
ANALYSE: STATSLIGT MEDEJERSKAB AF HAVVINDPARKER RISIKERER AT BREMSE DEN GRØNNE OMSTILLING
Hvad er konsekvensen af at staten skal være medejer af de kommende havvindparker?
I juni i år blev der indgået en politisk aftale om, at staten skal eje 20 pct. af de havvindparker, der udbydes i de kommende år.
Denne beslutning har ikke vakt stor opsigt, for et lignende krav gælder for olie- og gasfelterne i Nordsøen, og for de kommende CCS-lagre i undergrunden – uden de store problemer.
Men der er væsentlige forskelle mellem oliefelterne og havvindparkerne, og det kan give store problemer. Det skyldes mulige interessemodsætninger mellem staten og de private ejere i de konsortier, der både skal bygge vindparkerne og lave PtX-anlæg, der kan lagre og nyttiggøre strømmen.
En anden grund er, at staten som mindretalsejer skal have så vidtgående rettigheder, at det kan risikere at skræmme byderne væk og dermed bremse den grønne omstilling.
VELKOMMEN TIL VORES NYE KOLLEGA, CHRISTINA KJÆR
ANALYSE: LAGRING AF EL KAN DEKARBONISERE DANSK ELFORSYNING, ØGE FORSYNINGSSIKKERHEDEN OG SÆNKE OMKOSTNINGERNE PÅ SIGT
STATUSRAPPORT: DANSKE SMV’ER HAR STYR PÅ DERES KLIMARAPPORTERING. DER ER GODT STYR PÅ SCOPE 1 OG 2 EMISSIONERNE, MEN SCOPE 3 (INDKØB) ER EN UDFORDRING.
AXCELFUTURE AND GLOBAL COMPACT NETWORK DENMARK: COMMITMENT TO THE SCIENCE BASED TARGETS INITIATIVE (SBTI) IN DENMARK
UKRAINSKE FLYGTNINGE STRØMMER TIL DANMARK – HVAD KAN VI LÆRE AF SYRIENSKRISEN IFT. INTEGRATION PÅ ARBEJDSMARKEDET?
Ruslands invasion af Ukraine vil føre til flygtningestrømme i Europa, der med al sandsynlighed vil være større end krigen i Syrien forårsagede i 2014-2015.
I Danmark er de første ukrainere allerede ankommet, men det er højst usikkert, hvor mange der vil komme. Buddene ligger aktuelt mellem 20.000 og 100.000.
I denne korte analyse ser vi på syreres og ukraineres rolle på det danske arbejdsmarked for at vurdere, hvor meget vi kan lære af ”flygtningekrisen” i 2015 ift. til at hjælpe de ukrainske flygtninge ind på det danske arbejdsmarked og derigennem skabe en bedre hverdag for dem, mens de er i Danmark.
Læs hele analysen her
Læs artikel i Børsen her
KLIMAKLAR SMV: HIDTIDIGE ERFARINGER MED OPGØRELSE AF KLIMAAFTRYK I 50 SMV'ER
Klima og grøn omstilling er blevet en forretningspræmis for mange virksomheder i både Danmark og udlandet. Virksomheder bliver i stigende grad mødt af krav fra investorer om at tage grønt ansvar og bidrage til den grønne omstilling. Klima er altså blevet en konkurrenceparameter for mange SMV'er. Både handelspartnere, investorer og forbrugere øger hele tiden forventningerne til, at de danske virksomheder har styr på deres klimaaftryk.
Denne erfaringsrapport ser nærmere på de indsamlede erfaringer, og kommer også med en række anbefalinger til hvordan virksomheder kan komme i gang med deres klimarapportering og -ambitioner. Erfaringer der nu skal udbredes til langt flere virksomheder.
Bag projektet står Fremstillingsindustrien, Dansk Industri og Industriens Fond i samarbejde med Global Compact Network Denmark, Aalborg Universitet, Viegand Maagøe og Axcelfuture.
Læs hele rapporten her
HAR DANMARK EN SIKKER ENERGIFORSYNING?
De store og pludselige energiprisstigninger i efteråret 2021 og Ruslands krig mod Ukraine har aktualiseret spørgsmålet om forsyningssikkerheden på energiområdet. Hovedspørgsmålet, som vi behandler i denne rapport, er: har Danmark en sikker energiforsyning – og hvad vil der ske, hvis vi udfaser biomasse, som ønsket af bl.a. Borgerrepræsentationen i København?
Biomasse har både betydning for el- og varmeområdet. Men udfasning af biomasse har størst betydning for elmarkedet, da man på varmeområdet kan erstatte biomasse med varmepumper og geotermi. Derfor fokuserer vi mest på elmarkedet i denne rapport.
Axcelfuture konkluderer, at hvis Danmark ikke fastholder en reservekapacitet til elproduktion baseret på biomasse og bionaturgas, vil forsyningssikkerheden falde fremover.
Problemet med manglende forsyningssikkerhed er ikke kun risikoen for, at nettet bryder ned. Det er for snævert kun at se på den tekniske forsyningssikkerhed. Den økonomiske forsyningssikkerhed er mindst lige så relevant. Denne sikkerhed drejer sig om risikoen for energiprisstigninger, der skaber sociale problemer eller giver særlige forsynings- eller produktionsproblemer i udvalgte erhverv.
Læs hele analysen her
PRISMEKANISMER PÅ LANDBRUGETS BIOLOGISKE DRIVHUSGASUDLEDNINGER I ANDRE LANDE
Et af de vigtigste redskaber i den grønne omstilling er at prissætte udledningen af drivhusgasser. Landbrugsproduktionen lever i stor udstrækning endnu ikke op til disse krav.
Der er ikke tilstrækkelige tekniske muligheder for i stor stil at reducere udledningerne af metan og lattergas fra dyrehold og jordbrug, og det er også en stor udfordring at måle disse udledninger og ændringerne heri tilstrækkeligt præcist.
For at forstå, hvorfor ingen lande endnu har indført prismekanismer på landbrugets biologiske udledninger, har Axcelfuture gennemført grundige studier af de faglige debatter i New Zealand, Irland, Holland, Tyskland og Sverige.
I dette notat præsenteres argumenterne for og imod CO2-afgifter på biologiske udledninger.
Projektet er sponsoreret af Landbrug & Fødevarer
Læs hele analysen her
Læs artikel i AgriWatch her
LAV EFFEKT PÅ ARBEJDSUDBUD OG MINIMAL RISIKO FOR LØNPRES VED LAVERE BELØBSGRÆNSE
Debatten om udenlandsk arbejdskraft kredser næsten udelukkende om den såkaldte beløbsordning, og retorikken herom virker til tider ude af proportioner. For der er ikke meget, der tyder på, at en lavere beløbsgrænse vil føre til lønkonkurrence for de lavestlønnede – ej heller at det vil være en mirakelkur over for den store mangel på arbejdskraft.
Vi bør nuancere debatten om den udenlandske arbejdskraft og udvide vores fokus til også at se på andre ordninger, som fx den relaterede fast-trackordning, der har overhalet beløbsordningen under coronakrisen.
Læs hele analysen her
CCS-ALLIANCEN: PARTNERSKAB FOR CO2-FANGST OG LAGRING
Axcelfuture har pr. 27. januar sammen med DI Energi, Danske Rederier, Dansk Fjernvarme, Dansk Metal og Dansk Offshore dannet et nyt, stærkt partnerskab - CCS alliancen - hvor vi leverer analyser og oplæg til de mange virksomheder, som har interesser i området. Partnerskabet handler om at sikre, at lagring og fangst af CO2 bliver en dansk erhvervs- og eksportsucces.
Læs mere om partnerskabet her
HVOR MANGLER DER LADESTANDERE I DANMARK?
Den offentlige danske ladeinfrastruktur kan ikke følge med det stabilt høje nyvognssalg, hvor elbiler og pluginhybrider udgør over 30%. Hvis målet om 1 mio. el- og hybridbiler i 2030 skal nås, er det afgørende, at udrulningen af offentlige ladestandere intensiveres og sker før salget af elbiler.
Kåringen af Frederiksberg bygger på en model, som Axcelfuture har udviklet om antallet af beboere i etageejendomme med bil og omfanget af turisme i kommunerne mål ved antal overnatninger på hoteller mv.
Det er naturligvis København, der som den største kommune antalmæssigt har flest ladestandere, men ved at korrigere for hvor mange, der bor i etageejendomme og antal overnatninger, får men et bud på hvad det kommercielle grundlag er for at etablere ladestandere. Så hvis man som kommune har flere ladestandere end modellen forventer, viser det hvilket engagement kommunen selv har lagt i at fremskaffe flere ladestandere.
Læs hele analysen her
Læs artikel i Avisen Danmark her
VI KAN IKKE FORVENTE STORE CO2- REDUKTIONER AF EKSPERTGRUPPEN OM CO2- BESKATNING I FØRSTE OMGANG
Ekspertgruppen for en CO2-afgift skal i Februar komme med første delrapport, der skal lægge den overordnede ramme for den fremtidige CO2-beskatning i Danmark.
Ekspertgruppen har fået en yderst kompliceret opgave, da opdraget ikke bare er at skaffe CO2- reduktioner, der bidrager væsentligt til at nå 70 pct.-målet, men også at opfylde en lang række betingelser, som fx at forslagene skal være provenuneutrale og understøtte BNP og beskæftigelse ”på en socialt afbalanceret måde”. Der skal ligeledes tages højde for CO2- lækage, og forslagene skal være implementerbare.
Axcelfuture anbefaler, at CO2-afgiften lægges op ad kvoteprisen, evt. med en bund på det nuværende niveau. En kombination af en høj kvotepris, subsidier og regulering vil med al sandsynlighed være det rigtige greb frem mod 2030.
Læs hele notatet her
AXCELFUTURES VURDERING AF LARS LØKKES ERHVERVSPOLITIK
Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne har offentliggjort et delvist partiprogram i ni punkter.
Axcelfuture opsummerer i dette notat de ni forslag og kommer med vores vurderinger af de erhvervsmæssige konsekvenser heraf.
Læs hele notatet her
LANGT FÆRRE UDLÆNDINGE PÅ BELØBSORDNINGEN EFTER CORONAKRISEN
De danske virksomheder skriger på arbejdskraft, og på årets første dag meldte statsministeren sig klar til at se på, hvordan virksomhederne kan få nemmere adgang til medarbejdere fra udlandet.
Axcelfuture vurderer, at der er to måder at øge adgangen til udenlandsk arbejdskraft. Den ene måde er at sænke beløbsgrænsen, så virksomheder har mulighed for at tilrække medarbejdere til stillinger, der ligger i lavere lønninger, gennem begge ordninger. Den anden er at øge adgangen til at blive certificeret til fast-track ordningen.
For at kunne blive certificeret til ordningen skal virksomheden have mindst 20-fuldtid- og fastansatte medarbejdere i den danske virksomhed. Var det muligt for virksomheder med fx 10 eller flere ansatte at blive certificeret, ville det give mulighed for 11.500 flere virksomheder at hente arbejdskraft
Læs hele analysen her
Læs artikel i Jyllands-Posten her
HAR ATOMKRAFT EN FREMTID?
I de senere år er diskussioner om atomkraftens mulige fremtid blusset op igen. Årsagen hertil er især, at forbrugere og virksomheder i mange lande oplever kraftigt varierende energipriser i takt med forskydninger i efterspørgslen og i produktionen af sol- og vindenergi, bl.a. som følge af skiftende vejr.
Et godt eksempel er udviklingen i efteråret 2021, hvor priserne på gas, men også kul, olie og el, i en periode har ligget 3-5 gange over det normale niveau. Desuden er atomkraft fossilfri, hvilket har betydning for opnåelse af klimaneutralitet i 2050.
I dette notat vurderer Axcelfuture, at der fortsat - internationalt - er behov for atomkraft. Der er behov for, at vi i Danmark bliver bedre til at bidrage til udvikling af en fælles energipolitik i EU, hvor nationale dogmer nedtones. På sigt er det endvidere muligt, at danske atomkraftvirksomheder kan medvirke til at opbygge en ny type af mindre, modulære, 4.-generations atomkraftværker, som kan reducere de globale klimaproblemer.
Læs hele notatet her
Læs artikel i Politiken her
AMAZON I NORDEN: SÅDAN SKABER VI LIGE KONKURRENCE
Det kræver en omfattende indsats at holde Amazon i skak i takt med deres indtog på det europæiske marked, ikke bare i Danmark, men særligt i EU-regi, globalt og ikke mindst i USA, hvor tech-giganten er hjemhørende.
Fra dansk synspunkt er det tilfredsstillende, at EU følger en dobbelt strategi. Nemlig på den ene side at føre sager mod techgiganter og samtidigt indføre en balanceret rammelovgivning, sådan som nu er tilfældet med de to lovpakker, DSA - Digital Service Act - og DMA, Digital Markets Act.
Balancen mellem konkurrencemyndighedernes beføjelser og virksomhedernes retssikkerhed er vi i Axcelfuture bange for kan tippe. Derfor anbefales det, at EU og den danske regering lytter til de indvendinger, der er kommet fra den digitale industri mfl., når DSA og DMA skal færdigforhandles i foråret 2022
Rapporten er sponsoreret af Dansk Erhverv
Læs hele rapporten her
Læs artikel i Berlingske her
DEN EUROPÆISKE ENERGIKRIMI – VAR DET VEJRETS, PUTINS, DEN GRØNNE OMSTILLING ELLER A-KRAFTENS SKYLD?
Europæerne er i løbet af 2021 blevet mødt af en firedobling af prisen på naturgas. Vi ser i denne analyse nærmere på årsagerne til den voldsomme stigning i gasprisen. Vi har fire mistænkte:
o En kold vinter har øget gasforbruget og vi har forsømt at genopfylde lagrene
o Rusland holder igen med gassen for at presse Nord Stream 2 igennem
o Den grønne omstilling har sænket udbuddet af fossil energi uden at udbuddet af grøn energi har fulgt med
o Der er blevet lukket ned for atomkraften uden at opbygge tilstrækkelig kapacitet i andre energiformer
Spørgsmålet er: Hvem er skyldig?
EN AMBITIØS DANSK BRINT- OG PTX-STRATEGI
Danmark har helt unikke forudsætninger for PtX. En dansk styrkeposition inden for PtX vil passe godt til danske erhvervskompetencer, navnlig inden for vindenergi, men hvis Danmark ikke skal hægtes af udviklingen, så kræver det handling nu. Frankrig, Holland, Portugal, Norge, Spanien og navnlig Tyskland har siden 2018 leveret PtX-strategier, der viser vejen mod udbredelse af PtX-produkter. Det kan holdes op imod den danske strategi, der først ventes til senere i år. Samtidig blegner den danske støtte i forhold til disse lande. Den danske PtX-strategi skal ikke blot være en vision, men en egentlig plan med mål og midler
Axcelfuture foreslår bl.a., at vi afsætter 1 mia. kr. om året på finanslovene til PtX, og at vi i de kommende år udbyder støtte til 1 GW elektrolysekapacitet, der skal stå færdig i 2030. Danmark bør bidrage til en hurtig vedtagelse af Fit for 55 og indgå partnerskabsaftaler med andre nordeuropæiske lande, der kan styrke teknologiudviklingen og sikre balance mellem udbud og efterspørgsel efter PtX-produkter. Desuden bør den danske 70 pct--målsætning suppleres af en ny dimension – et egentligt mål for den del af den danske klimaindsats, der ikke tælles med i 70 pct.-målsætningen
Rapporten er blevet til i et samarbejde mellem Axcelfuture og Axcelfutures advisory board for en ambitiøs dansk VE- og PtX-strategi
KÆMPER GLOBALISERINGEN SIG OGSÅ UD AF CORONAKRISEN?
Da coronakrisen for alvor ramte på globalt plan for halvandet år siden, var prognoserne for globaliseringen alt andet end gode – pandemien var en gave til nationalister og protektionister, og den ville medføre en tilbagegang i globaliseringen
Nu er de sidste restriktioner i Danmark væk, og til trods for et dyk i globaliseringen på nationalt og globalt plan under Coronakrisen, så peger flere pile nu i den rigtige retning – i hvert fald for Danmark.
I denne analyse ser vi på, hvordan coronakrisen ramte forskellige dele af globaliseringen, og opsummerer udviklingen i globaliseringen gennem Axcelfuture globaliseringsindeks.
Læs hele analysen her
DANMARK SKAL SÆTTE MÅL FOR GLOBALE KLIMAFORBEDRINGER
Uden at kende de økonomiske konsekvenser, eller om det overhovedet er muligt, foreslog Radikale Venstre i sidste uge, at Danmark skærper klimamålsætningen fra en CO2-reduktion på 70 procent i 2030 til hele 80 procent. Og så skal vi være klimaneutrale allerede i 2040, endda 110 procent, i stedet for 2050. Ingen ved, hvad det koster, eller om det overhovedet er muligt. Retningen er god nok, for i Danmark har vi store muligheder for at bidrage til den grønne omstilling, og Radikale Venstres forslag er bestemt ærværdigt.
Men desværre er det også urealistisk, i hvert fald hvis man fortsætter med at beregne nedgangen i CO2-udslippet efter den hidtidige metode. Vi foreslår en ny tilgang efter 2030, der i virkeligheden er mere ambitiøs.
Læs debatindlægget i Altinget her
HURRA FOR DE STIGENDE ENERGIPRISER - DET FREMMER DE GRØNNE TEKNOLOGIER
Gasprisen er fordoblet i løbet af det sidste halve år. Hvorfor mon? Mange peger på kraftige temperaturudsving, lave vandkraftreserver i Norge og øget efterspørgsel m.v. Andre peger på lukningen af den tyske atomkraft og på, at russerne bruger gassen som et storpolitisk virkemiddel.
Det interessante nu og her er, at de høje priser på sort energi og de stigende EU-kvotepriser sammen med den lave rente bidrager til at gøre grønne energiprojekter mere rentable. Og hurra for det!
Læs debatindlægget i Børsen her
KØNSDIVERSITET I DANSK ERHVERVSLIV
Der mangler ligestilling mellem kønnene i Danmark. Ifølge en rapport fra World Economic Forum (WEF) kommer Danmark ind på en 29. plads når det kommer til ligestilling mellem kønnene. En undersøgelse fra PwC og Axcelfuture viser, at danske erhvervsledere ser klare fordele ved større kønsdiversitet i erhvervslivet, og der er generelt opbakning til brug af måltal. Der er dog behov for, at flere sætter ambitiøse måltal og får klare handlingsplaner for en øget kønsdiversitet i erhvervslivet.
Læs hele rapporten her
Læs om rapporten i CXO magasinet her
EFFEKTEN PÅ LANDBRUGETS DRIFTSRESULTAT AF EN CO2-REDUKTION PÅ 5 MIO. TONS
Regeringens landbrugsudspil lægger op til, at der skal reduceres 7 mio. tons CO2e på landbrugsområdet. I udspillet gør regeringen rede for, hvordan ca. 2 ud af de 7 mio. tons CO2e skal reduceres2. Der er allerede indgået aftale om en reduktion på 0,5 mio. tons samt konkrete tiltag til, hvordan 1,6 mio. tons CO2e skal reduceres. Det efterlader ca. 5 mio. tons CO2e, som landmændene ifølge regeringens udspil selv må finansiere.
I denne analyse ser vi på de umiddelbare effekter på landbrugets driftsresultater, hvis landbruget selv skal afholde omstillingsomkostningerne.
Læs hele analysen her
Læs artikel i AgriWatch her
VI FÅR LANGT FRA BUGT MED KLIMAET MED REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG: DET KRÆVER ET TOCIFRET MILLIARDBELØB
Med årets finanslovsforslag viser regeringen, at den ikke har tænkt sig at rutte med pengene til den grønne omstilling. Regeringen lægger ellers ikke skjul på, at der fortsat udestår at fortrænge næsten 12 mio. ton CO2e i 2030, men desværre er der endnu ikke indgået politiske aftaler på tre af de områder, der kan få os i mål, nemlig CO2-fangst, nye grønne brændstoffer samt landbrugsområdet – og så er det svært at sætte tal på udfordringen.
Derfor vil vi gerne hjælpe. Skal vi nå i mål med den grønne omstilling, skal der allerede fra i år afsættes betydelige statslige midler, og frem mod 2030 vil det samlet løbe op i et tocifret milliardbeløb.
Læs debatindlægget i Børsen her
REGERINGEN MÅ SLUGE KAMELER FOR AT FÅ MERE ARBEJDSKRAFT NU OG HER
Arbejdsmarkedet er på få måneder gået direkte fra asken over i ilden. Vi er igennem coronakrisen, og landets virksomheder skriger nu på arbejdskraft. Et problem der forstærkes af regeringens gæld på 10.000 hoveder efter Arnepensionen. Regeringen har derfor (lidt fodslæbende) nu indkaldt arbejdsmarkedets parter til trepartsforhandlinger for at forsøge at løse problemet.
Hvis bestræbelserne virkelig skal batte noget, er regeringen nødsaget til at bruge værktøjer, den ikke kan lide. Det vil fx sige skattelettelser og udenlandsk arbejdskraft.
Læs debatindlægget i Finans her
CORONAKRISEN ER SLUT – LAD OS TALE ØKONOMI IGEN
Coronakrisen er nu ovre (bortset fra i dele af oplevelsesindustrien), og snakken er med raketfart gået fra krise til risiko for overophedning. Der er derfor brug for at genoplive de gamle økonomiske travere: arbejdskraft, produktivitet og investeringer.
Løser vi udfordringerne med arbejdskraft og investeringer, er vi også godt på vej til at hjælpe produktiviteten.
EU FORESLÅR STORE ÆNDRINGER TIL CO2- KVOTESYSTEMET – HER ER HOVEDPUNKTERNE
CO2-kvotesystemet spiller en hovedrolle i EU’s grønne omstilling. Midt i juli 2021 kom Europa-Kommissionens udspil til, hvordan kvotesystemet skal revideres for at kunne levere de yderligere reduktioner, der skal til for at indfri de skærpede ambitioner om 55 pct. lavere drivhusgasudledninger i 2030 ift. 1990.
Kommissionens forslag omfatter bl.a. en hurtigere reduktion i antallet af kvoter, færre gratiskvoter og en udvidelse af systemet til at dække flere brancher. Desuden indeholder udspillet Kommissionens forslag til en Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM), der skal reducere risikoen for CO2-lækage. I dette notat opridser vi hovedpunkterne.
Læs hele notatet her
AXCELFUTURES IPO-TRACKER: OPDATERING JUNI 2021
Vores IPO-tracker følger enkelte selskabers kursudviklinger fra udbudskursen på IPO-dagen siden 2017.
Der er stor spredning i afkastet på 2021-IPO’erne, men samlet set har 2021-IPO’erne ikke klaret sig helt så godt som sidste års IPO-portefølje. Den samlede 2020-IPO-portefølje har givet et afkast på 75,6 pct., mens 2020’s C25-portefølje har givet et afkast på 32,2 pct.
Både i 2020 og 2021 har IPO-porteføljerne altså samlet set givet større afkast end C25-porteføljerne. Går vi tilbage til IPO’erne før 2020 er billedet dog omvendt.
EU'S CO2-KVOTEPRIS PÅ HIMMELFLUGT
En central del af EU’s klimapolitik er CO2-kvotesystemet, der sætter en markedsbaseret pris på at udlede CO2, og det seneste halve år er kvoteprisen fordoblet. Den stærkt stigende kvotepris er en vigtig drivkraft i den grønne omstilling i EU men kan samtidig lægge et betydeligt pres på virksomheder, der har svært ved at foretage omstillingen på kort tid.
I denne analyse ser vi nærmere på den samfundsøkonomiske betydning af en høj kvotepris i de enkelte EU-lande. Vi ser desuden nærmere på, hvordan planerne om at udvide kvotesystemet til at omfatte vejtransport kan påvirke indbyggerne i EU.
Axcelfuture lancerer nyt partnerskab for bæredygtig globalisering
I sommeren 2019 lancererede Axcelfuture Partnerskab for Bæredygtig Globalisering for at levere evidensbaserede analyser og ny viden om internationale handels- og investeringsforhold, der påvirker dansk økonomi, danske virksomheder og danske forbrugere.
AXCELFUTURES IPO-TRACKER: OPDATERING MAJ 2021
Vores IPO-tracker følger enkelte selskabers kursudviklinger fra udbudskursen på IPO-dagen siden 2017.
2021 har indtil videre budt på 11 IPO’s på den danske Nasdaq-børs, og har dermed allerede næsten slået rekordåret 2020, hvor der i alt var 12 IPO’s.
IPO-porteføljen har siden 2017 givet et afkast på 32,2 pct. mens C25-proteføljen har givet 33,5 pct.
CORONAKRISEN SÆTTER EN BRAT STOPPER FOR ERHVERSINVANDRINGEN
Tilvæksten af erhvervsindvandrere til det danske arbejdsmarked har igennem flere år været markant højere end beskæftigelsen generelt, men det satte coronakrisen en brat stopper for. Dette kan direkte ses på et fald i antallet af udenlandske grænsependlere viser en ny analyse fra Axcelfuture.
Erhvervsindvandringen har gennem flere år været afgørende for det danske arbejdsmarked. Det er derfor afgørende, at rejserestriktioner for udenlandsk arbejdskraft udfases så hurtigt som muligt, og at der kommer fornyet fokus på, hvordan danske virksomheder kan tiltrække udenlandske kompetencer.
INGEN TEGN PÅ REGIONALISERING AF VERDENSHANDLEN
Den globale handel har de senere år været udsat for tiltagende stormvejr, hvilket har givet anledning til hypoteser om en regionalisering af den globale handel.
Data for eksportstrømme fra alle verdens lande til alle verdens lande viser dog ingen tegn på en regionalisering af verdenshandlen mellem 2014 og 2020 – nærmere tværtimod. Fra 2014 til 2020 faldt andelen af alle regioners eksport, der gik til lande inden for egen region (på nær Afrika) næsten hvert år. Analysen peger dog på et skift i de globale handelsstrømme og viser også effekten af coronapandemien.
HØJE CO2 AFGIFTER PÅ LANDBRUGET VIL RAMME KLIMAEFFEKTIV DANSK PRODUKTION
En høj ensartet afgift på landbrugets udledninger af klimagasser vil have begrænset effekt på klodens klima. For så rykker produktion og udledninger bare til udlandet, hvor flere producenter vil stå på spring for at overtage de danske markedsandele. Men i marts måned skød vismændene netop dette argument ned, da de, på baggrund af en ny tilgang, konkluderede, at den såkaldte CO2-lækage kun var en tredjedel af, hvad de havde vurderet blot to år tidligere.
I dette notat undersøger Axcelfuture argumenterne bag vismændenes nye overraskende resultat. Det viser sig, at konklusionen bygger på meget teoretiske antagelser.
C25 selskabernes klimarapportering
En ambitiøs klimadagsorden er vigtig for både investorer, ansatte og kunder, og samfundet stiller krav til, at erhvervslivet bliver en del af løsningen. En analyse af Axcelfuture og PwC viser, at C25-selskaberne årligt vil fjerne lige så meget CO2 i 2030, som 1,3 mio. danskere udleder. Det er mere end der udestår for at nå Danmarks 70% målsætning. Dog er reduktionerne globale og løser derfor kun i begrænset omfang Danmarks udfordringer. Dertil er der også gennemsigtighedsproblemer i rapporteringen.
USA og EU I klimakapløb – men begge får svært ved at nå målene
I kølvandet på EU’s nye klimalov og Joe Bidens udmelding om at halvere amerikanske CO2 udledninger inden 2030, har to af verdens største økonomier indledt det, der minder om et klimakapløb til gavn for klimaet.
Begge økonomier er et godt stykke fra de nye mål, da en ny analyse fra Axcelfuture viser, at EU skal tredoble reduktionshastigheden mens USA skal syvdoble reduktionshastigheden.
Udskydelsen af energiøen i nordsøen sætter spørgsmålstegn ved regeringens klimapolitik
Aftalepartierne bag opførslen af en energiø i Nordsøen vurderer, at det bliver vanskeligt at realisere projektet før 2033. Er det muligt at nå 2030-målsætningen uden yderligere vedvarende elproduktion?
Med udskydelsen af Energiøen i Nordsøen må der således sættes spørgsmålstegn ved troværdigheden i den førte klimapolitik, da det er særdeles svært at se en vej til 70% reduktion uden betydelig yderligere udbygning af den grønne strøm inden 2030
Bruttoskatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere bliver mere og mere populær
I 1992 indførte Danmark den såkaldte forskerskatteordning for at gøre det nemmere at tiltrække udenlandske forskere og nøglemedarbejdere til Danmark. Ordningen er benyttet bredt i det danske erhvervsliv, og samfundsgevinsterne ved, at vi som land har kunne tiltrække skarpe hoveder og lysende talenter er store. I denne analyse ser vi nærmere på, hvordan det skal være endnu nemmere for virksomheder at tiltrække nøglemedarbejdere gennem ordningen ved fx at sænke indkomstgrænsen og udvide ordningen fra 7 til 10 år.
Webinar om kvinder i toppen af dansk erhvervsliv
Den 11. marts var Axcelfuture for andet år i træk medvært for et seminar om diversitet sammen med Dansk Erhverv og Bestyrelsesforeningen. Debatten kom omkring selvpålagte kvoter for en mere lige kønsfordeling, karrierevalg, barselsregler, work/life balance, Danmarks faldende placering i internationale ranglister for ligestilling, valg af uddannelse, Covid-19 pandemien osv.
I anledning af arrangementet har Axcelfuture udarbejdet en analyse af antallet af kvinder på topposter i dansk erhvervsliv.
Flere kvinder i toppen af dansk erhvervsliv
Kvinderne halter fortsat bagefter, for kun 1/3 af bestyrelsesmedlemmerne i C25 er kvinder. Men det går den rigtige vej, for i 2020 var 58% af de nyudnævnte kvinder. Det viser en analyse, som Axcelfuture har udarbejdet, og som Børsen gengiver i dag.
Det nytter altså noget at sætte fokus på udfordringen, som jo bl.a. er, at vi ikke i tilstrækkelig grad udnytter den ressource, som den ene halvdel af befolkningen – nemlig kvinderne udgør.
Axcelfuture er en del i Klimaklar SMV
Klimaklar SMV, som blev lanceret d. 4. februar 2021, skal hjælpe små og mellemstore virksomheder med at imødekomme fremtidige krav fra kunder, leverandører, investorer og andre interessenter i forhold til den grønne omstilling og ikke mindst reduktion af CO2. Ved at reducere virksomhedernes klimaaftryk ved hjælp af dokumenterede metoder, kan vi øge deres konkurrenceevne både i Danmark og på eksportmarkederne.
Børsnoteringer var corona-årets solstrålehistorie
Året 2020 vil næppe blive husket for de økonomiske succeser, men Corona-året bød alligevel på solstrålehistorier. En af dem var, at 2020 bød på en robust stigning i antallet af danske børsnoteringer, og at de nye virksomheder har klaret sig ganske godt på børsen. Det viser seneste opdatering af Axcelfutures IPO-tracker.
Axcelfuture udnævner klimaøkonom og cheføkonom
Den grønne omstilling kræver en klimadebat, som bygger på politisk realisme, pragmatisme og teknologiforståelse. For at sikre dette har tænketanken Axcelfuture udnævnt Palle Sørensen som klimaøkonom. Samtidig udnævnes økonom Jens Hjarsbech, som ny cheføkonom.
Erhvervsperspektivet i Danmarks grønne omstilling
Frem mod 2030 skal Danmark reducere sin CO2-udledning med 70%, og det betyder at dansk erhvervsliv skal investere trecifrede milliardbeløb i grøn omstilling. En del af investeringerne bliver i teknologier, som i dag ikke er rentable eller skalerede og derfor bliver den danske stat også nødt til at investere i samarbejde med innovative private virksomheder. I rapporten fortæller vi om hvordan det samarbejde kan etableres, og hvilke teknologier, der i særlig grad passer til danske erhvervskompetencer.
RETTESNORE FOR REGERINGENS KOMMENDE EKSPERTGRUPPE OM CO2-BESKATNING
Den 8. december 2020 kom den længe ventede grønne skattereform. Aftalen skaber ikke mere klarhed om rammerne for grønne investeringer, men problemerne ved at indføre en bred CO2-afgift er komplekse. Spørgsmålet er, om det er muligt at udforme en CO2-afgift, der kan levere på alle parametre? Axcelfuture kommer med nogle rettesnore til den kommenede ekspertgruppe.
EU SKAL TREDOBLE REDUKTIONSHASTIGHEDEN FOR AT NÅ SIT NYE CO2-MÅL
EU har for nylig vedtaget at reducere CO2-udledningerne i EU med 55 pct. ift. 1990-udledningerne. Dermed er ambitionerne hævet betragteligt ift. de hidtige ambitioner om at nå en reduktion på 40 pct. For at EU skal nå denne reduktion kræver det en årlig reduktion på gennemsnitlig 118 mio. ton CO2 frem til 2030 - svarende til en tredobling af hastigheden fra de seneste seks år.
NU KOMMER ANDEN BØLGE AF CORONAKRISENS HANDELSRESTRIKTIONER
2020 bliver et år med mange rekorder, og det gælder også når det kommer til antallet af nye handelsrestriktioner på tværs af kloden. I 2020 frem til og med 17. november er der indført markant flere eksport- og importhæmmende tiltag, end hvad der er blevet indført årligt over samme periode de foregående år fra 2009 og frem. Der er til gengæld også indført usædvanligt mange importfremmende tiltag. Axcelfuture kigger nærmere på handelsrestriktionerne i forbindelse med coronakrisen.
TRUMP ELLER BIDEN - SÅ MEGET ER PÅ SPIL FOR DANMARK
Præsidentvalget d. 3. november bliver en skelsættende dag for såvel USA som Danmark og EU. Udfaldet vil påvirke dansk økonomi, fordi handelskrig, reduceret international handel og øget usikkerhed om handelspolitikken berør danske virksomheder dybt. I denne analyse ser vi nærmere på de økonomiske konsekvenser af Donald Trumps handelspolitik over for Joe Bidens og illustrerer, hvor meget der er på spil for dansk økonomi d. 3. november 2020, når amerikanerne går til stemmeboksene.
HVORDAN SKAL EN CARBON BORDER ADJUSTMENT MEKANISME I EU SE UD?
EU arbejder på at indføre en såkaldt Carbon Border Adjustment mekanisme - dvs. en slags klimatold - så virksomheder uden for EU ikke kan udnytte lavere klimaambitioner til at udkonkurrere europæiske virksomheder. Under visse betingelser kan det være en god ide. I dette papir opstiller vi nogle principper for en sådan "CBA", som kan guide danske politikere i deres forhandler i EU om mekanismen, og nogle bud på de økonomiske effekter af den.
DANSK ERHVERV OG DI ER UENIGE OM CO2-AFGIFTER - SÅDAN BRUGER VI DERES KLIMAPLANER
De store erhvervsorganisationer har for alvor meldt sig ind i klimadebatten. DI er kommet med en opdateret 2030-plan, der også adresserer klimaet, og i sidste uge kom Dansk Erhverv med forslaget om høje CO2-afgifter på alle udledninger. Joachim Sperling kigger på deres forslag og addresserer udfordringerne ved dem.
GRUNDFOS BLIVER EN DEL AF AXCELFUTURES PARTNERSKAB FOR BÆREDYGTIG GLOBALISERING
Vi er rigtig glade for, at stærk global virksomhed som Grundfos nu indtræder i Partnerskab for bæredygtig globalisering.
Målet med partnerskabet er at bidrage til forståelsen af, hvor vigtig globaliseringen er for Danmarks velstand, og hvordan globaliseringen kan være en aktiv medspiller i den bæredygtige udvikling.
Ud over Grundfos tæller Partnerskabet Lundbeckfonden, Carlsbergfondet, Landbrug & Fødevarer og DSV Panalpina A/S.
SÅDAN KAN ERHVERVSLIVET LØSE KLIMAKRISEN
Klimamål er ikke forbeholdt politikere. Over en bred kam ønsker virksomheder at blive klimaneutrale, og det skyldes blandt andet krav fra kunder og investorer. I et debatindlæg addresserer Esben Hegnholt, BCG, og Joachim Sperling, Axcelfuture, de mange udfordringer ved 70%-målet, samt hvordan erhvervslivet kan bidrage til den grønne omstilling.
KRAVET OM EN MILLION ELBILER KAN ENDE I EN REGNING PÅ MILLIARDER, HVIS IKKE POLITIKERNE TAGER ANDRE REDSKABER I BRUG
På mandag kommer Eldrupudvalget med deres elbils-rapport, og så får vi måske svaret på, om vi når den magiske 1 mio. elbiler i 2030. Dilemmaet er, at på den ene side kan vi ikke fortrænge 70 pct. af CO2-udledningen i transportsektoren uden langt flere elbiler – mindst 1 mio. i 2030. På den anden side viser beregninger foretaget af Axcelfuture og BCG, at de mange elbiler vil koste ca. 1250 kr. pr tons fortrængt CO2 i 2030, og skal staten dække omkostningerne, kan det blive til et provenutab på 10-15 mia. kr. årligt.
CORONAKRISEN HAR FÅET EGOISMEN FREM I HANDELSPOLITIKEN
Med Coronakrisen er handelspolitikken blevet et instrument i kampen mod Coronapandemien, og de økonomiske fordele ved samhandlen er trådt i baggrunden – i hvert fald midlertidigt. I denne analyse ser vi nærmere på, hvad Coronakrisen har betydet for den internationale handelspolitik over for den globale adgang til værnemidler mv.
NYT PROJEKT OM GRØN OMSTILLING MED STØTTE FRA NORDEA-FONDEN
Axcelfuture vil med 500.000 kr. i støtte fra Nordea-fonden afdække, hvordan danske virksomheder kan få gavn af regeringens målsætning om at reducere CO2-udledningen med 70% frem mod 2030. Resultaterne forventes klar i november 2020. Projektet skal øge forståelsen for, hvordan investeringer i grøn omstilling bedst kan understøtte dansk erhvervsliv, som på grund af Covid-19 befinder sig i en kritisk situation.
BCG & AXCELFUTURE: KLIMAPLAN FOR DANMARK
Folketinget har vedtaget en målsætning for dekarbonisering af Danmark med et reduktionsmål på 70% i 2030. Rapporten giver et bud på hvilke løsninger, der skal til, hvad de koster, og hvad det kræver for at lykkes. Vi bygger på Klimapartnerskabernes arbejde samt tilføjer nye analyser.
EN GOD (MEN RISIKABEL) FORRETNING AT HOPPE MED PÅ IPO-BØLGEN
Der har været godt gang i børsnoteringerne her i juni, og samlet set har investorerne gjort en god forretning ved at hoppe med ombord. Set over de sidste tre år slår IPO-markedet både C25 og Small Cap-indekset. Der er altså god grund til at håbe på flere IPO’s fremover, hvis man tror på, at de gode takter fortsætter.
KRISEFONDENS SUCCES AFHÆNGER AF, HVEM DER SKAL STYRE DEN
Joachim Sperling diskuterer vedtagelsen af den nye krisefond, der skal hjælpe danske virksomheder ud af krisen. Krisen bringer en lang række virksomheder ned på meget lav soliditet, og for nogen kan krisefonden være den sidste udvej inden konkurs. Fondens succes kræver dog, at private investorer skal være med til at designe den, og det må ikke blive for dyrt for virksomheder at være med.
CORONAKRISEN BLIVER EN GLOBALISERINGSKRISE
Igennem årtier har globaliseringen været i konstant fremgang. Men coronakrisen kommer til at ændre markant på dette med længerevarende konsekvenser for globaliseringens udvikling til følge. I en ny analyse belyser Jens Hjarsbech coronakrisens betydning for globaliseringen, og hvordan Danmark påvirkes af krisen.
KAPITALBEHOVET I DANSK ERHVERVSLIV EFTER CORONAEN
COVID-19 krisen har ramt dansk økonomi med stor styrke, og erhvervslivet oplever i øjeblikket store tab. Det umiddelbare svar var en række akutte hjælpepakker, som forsøger at holde hånden under økonomien og danske arbejdspladser. Disse hjælpepakker vil dog med stor sandsynlighed blive udfaset i de kommende måneder, og spørgsmålet er, om der reelt er behov for andre tiltag?
KOMMENTAR: STØT EUS MARSHALL-HJÆLP - GENVINSTERNE ER STØRRE END UDGIFTERNE
Jens Hjarsbech og Claus Grube skriver i Berlingske om Danmarks standpunkt for EU’s plan for genopretningen af EU’s økonomi efter coronakrisen. For Danmark er gevinsterne ved EU's genopretningsplan større end omkostningerne. Derfor bør vi trække i EU-sokkerne og droppe vores modstand.
GRØNNE INVESTERINGER KAN LØSE KLIMAKRISEN MEN IKKE CORONAKRISEN
Mens det første coronachock er ved at lægge sig, fokuseres der nu på, hvordan Danmarks økonomi kan genoprettes efter det massive økonomiske nedsving. Jens Hjarsbech og Palle Sørensen skriver i et debatindlæg i Finans, at når vi både står i en økonomisk krise og en klimakrise, virker det oplagt at gøre grønne investeringer til krumtappen i genopretningen. Desværre er mulighederne begrænsede.
CORONA ER EN STOPKLODS FOR ERHVERVSINVESTERINGERNE
Det nyligt offentliggjorte konjunkturbarometer for 2. kvartal 2020 for industrien har vist et historisk brat fald i investeringsplanerne. Sætter virksomhederne investeringsbremserne i, får det både konsekvenser for den økonomiske vækst og den grønne omstilling. I en ny analyse belyser Jens Hjarsbech de essentielle konsekvenser, coronakrisen har på erhvervsinvesteringerne.
Webinar om coronakrisen hos PFA
D. 19. maj deltog Axcelfutures direktør Joachim Sperling og CEO i PFA Allan Polack i et webinar hos PFA med journalist Nynne Bjerre Christensen som ordstyrer. På webinaret diskuteredes perspektiverne for dansk økonomi og nye muligheder for en lysere – og måske endda grønnere - fremtid i kølvandet på den største sundhedskrise i nyere tid.
Palle Sørensen: Drop nu idéen om tech-skatter
Forslag om at beskatte store digitale virksomheder som Google, Facebook og Apple via en ny digital skat er blevet luftet herhjemme såvel som i EU. Men hvad er egentlig en digital virksomhed? Giver det overhovedet mening at tale om i en økonomi, der allerede er ved at blive gennemdigitaliseret? Palle Sørensen skriver i Børsen om, hvordan vi skal undgå protektionistiske tiltag som en særlig tech-skat og i stedet medvirke til at sikre et aftalebaseret system på skatteområdet.
COVID-19: Økonomiske konsekvenser for dansk erhvervsliv
COVID-19 krisen har ramt dansk erhvervsliv og mange danske virksomheder oplever stort tab af omsætning og indtjeningsgrundlag. Det betyder, at erhvervslivet har brug for hjælpepakkerne, men også at der bliver tæret på virksomhedernes egenkapital og likviditet. PWC og Axcelfuture kigger på, om danske virksomheder er rustede til krisen.
Nana Bule indtræder i Axcelfutures bestyrelse
CEO i Microsoft Danmark, Nana Bule indtræder i Axcelfutures bestyrelse, hvor hun navnlig vil bidrage med viden indenfor digitalisering, klima og erhvervspolitiske rammebetingelser. Nana har været en del af direktionen i Microsoft Danmark siden 2013 og har 20 års erfaring indenfor Tech. Nana er i forvejen bestyrelsesmedlem i EnergiNet og Arla og er desuden også medlem af DI’s Hovedbestyrelse og Erhvervspolitiske udvalg.
Økonomer og tidl. ambassadør: Vi rammer os selv, hvis vi ikke hjælper kriseramt Sydeuropa
Coronakrisen har ikke ændret meget på regeringens linje ift. EU’s kommende budget og finansiel støtte under Coronakrisen. Men øget hjælp til Europa er i vores egen interesse, for uanset om det handler om protektionisme, klimakampen eller Coronakrisen, så er det globale udfordringer, vi ikke kan klare i Danmark alene.
Jens Hjarsbech: Krisen kan nationalisere verdenshandlen og forlænge krisen
Det debatteres flittigt blandt økonomer, hvor hurtigt vi kommer ud af coronakrisen. Jens Hjarsbech skriver i Børsen om pandemiens økonomiske implikationer, og om et V- U- eller L-formet forløb er realistisk for krisens udvikling. Vi risikerer, at virksomheder forkorter deres værdikæder, og at flere lande følger op med protektionistisk politik med yderligere nedgang i vækst som følge.
WTO advarer om kollaps i verdenshandlen – mere end 100.000 arbejdspladser i fare
I en ny offentliggørelse fremlægger Verdenshandelsorganisationen, WTO, to scenarier for verdenshandlen de kommende år. Vi ser i denne analyse på konsekvenserne heraf på dansk eksport og de eksportorienterede arbejdspladser. Dansk økonomi og danske arbejdspladser risikerer at opleve et langvarigt chok.
Mange eksportarbejdspladser i fare pga. Coronakrisen
Coronakrisen sætter voldsomme spor i dansk og global økonomi. Verden over indføres der restriktioner på menneskers og virksomheders færden og ageren, der i sidste ende også vil sætte sine spor i danske virksomheder og dansk økonomi. I denne analyse ser vi på de potentielle effekter på dansk eksport og arbejdspladserne tilknyttet til eksporten.
Oplevelsesindustrien og dele af detailhandlen er lukket ned
Coronakrisen fortsætter med at skabe en midlertidig nedlukning af store dele af samfundet, herunder specielt oplevelsesindustrien og detailhandlen. Nedlukning af disse brancher påvirker andre brancher og økonomien hårdt. Her er Axcelfutures bud på de forretningsmæssige konsekvenser.
Coronavirus rammer oplevelsesøkonomien hårdt
Corona-krisen bliver desværre ved med at udvikle sig, og udover de menneskelige og sundhedsmæssige konsekvenser kommer det til at gøre ondt på mange virksomheder og deres ansatte. En af de brancher, der rammes hårdt, er oplevelsesindustrien. For når vi ikke tør eller må gå til koncerter, fodbold, på restaurant osv., så betyder det et meget brat fald i omsætningen hos disse virksomheder. Axcelfuture giver nogle bud på de potentielle økonomiske konsekvenser af chokket til oplevelsesøkonomien.
Biomassens rolle i den grønne omstilling
Der er generelt uenighed om biomassens rolle i den grønne omstilling. Fx er der blevet sat spørgsmålstegn ved, om biomassen reelt er bæredygtig og CO2-neutral. Axcelfuture har udarbejdet en rapport om brugbarheden af biomasse.
Kronik: Udsigt til pandemi er gift for aktiemarkedet
Udsigten til en corona-pandemi har ikke kun sat sine spor på samfundet, men også på aktiemarkedet, som har oplevet styrtdyk i den seneste tid. Men hvor stor effekt, kan vi forvente at se? Axcelfuture har forsøgt at nærlæse tallene og har beregnet et globalt produktivitetsfald på omkring én procent af verdens samlede GDP. Det skyldes Kinas massive involvering i de globale værdikæder, som også påvirker dansk økonomi. Børsen har bragt en kronik af Jens Hjarsbech om konsekvenserne af virussen.
Jo da - vi kan godt få både vækst og lavere CO2-udledning
Børsen offentliggør d. 24 februar et notat fra Jens Hjarsbech baseret på hans notat om OECDs klimaaftryk. Notatet viser, at BNP er steget med 9 pct. fra 2007 til 2015, mens både CO2-udledning og -aftryk er faldt i hele 30 ud af 36 OECD-lande. I Danmark er udledningen faldet med 21 mio. ton fra 1990 til 2015, svarende til 30 pct. Sammenligner vi med vores skandinaviske nabolande, så slår vi både Sverige, der har reduceret udledningen med 24 pct., og Norge, der har øget udledningen med 2 pct.
Danmarks CO2-aftryk er større end udledningen - og stammer mest fra udlandet
I 2015 blev der udledt knap 50 mio. ton CO2 i Danmark, men vores forbrug gav anledning til udledning af godt 70 mio. ton CO2. Vi importerer særligt CO2-holdige produkter fra Kina - næsten 14 pct. af vores samlede CO2-aftryk udledes i Kina.
Boom i medicinalsektoren skjuler investerinssyge
Mandag d. 23. september blev Axcelfutures seniorøkonom Jens Hjarsbech bragt i Børsen i en artikel vedrørende Axcelfutures analyse af erhvervsinvesteringer.
Ny analyse fra Axcelfuture: Hvordan reduceres CO2-udledningen med 70%?
Berlingske offentliggør søndag en historie om regeringens 70% mål, der bl.a. bygger på en helt ny analyse fra Axcelfuture, som viser, at det er nødvendigt med minimum 14GW ekstra havvindkapacitet i forhold til den mængde VE, Danmark oprindeligt havde forventet at etablere i 2030. Det betyder, at der skal gennemføres investeringer i havvind på næsten 200 mia. kr.
Her er hvad Danmark har direkte i klemme i handelskrigen mellem USA og Kina
Handelskrigen mellem USA og Kina kan have store negative konsekvenser, bl.a. pga. lavere vækst i verdenshandlen. Men handelskrigen rammer også danske virksomheder og forbrugere direkte.
Nybrud i erhvervslivets investeringer: Intellektuel kapital og medicinalindustrien før forskellen
Seneste udgave af tidsskriftet Finans/Invest bringer en artikel af Axcelfutures seniorøkonom Jens Hjarsbech, der viser, at industriens kapitalapparat har været uændret siden 2005, hvis vi ser vi bort fra medicinalbranchen.
Thomas Bernt Henriksen fratræder som cheføkonom hos Axcelfuture
Tænketanken Axcelfutures vicedirektør og cheføkonom Thomas Bernt Henriksen fratræder ved udgangen af august sit job i Axcelfuture for at tiltræde et nyt job som erhvervspolitisk kommentator og lederskribent på Berlingske.
Carlsbergfondet indtræder i Axcelfutures Partnerskab for Bæredygtig Globalisering
Vi er rigtig glade for, at Carlsbergfondet nu indtræder i Axcelfutures Partnerskab for bæredygtig globalisering. Partnerskabet tæller nu Lundbeckfonden, Landbrug & Fødevarer, Danske Rederier samt DSV A/S ud over Carlsbergfondet.
Joachim Sperling gæster lanceringen af DVCAs årsskrift på Matrikel1
Temaet for arrangementet var ansvarlige investeringer, som blev diskuteret af forskellige eksperter på tværs af brancher. Blandt andet diskuterede DVCA's tre næstformænd, hvordan man som investor kan arbejde ansvarligt.
Ny seniorøkonom hos Axcelfuture
Axcelfuture får en ny seniorøkonom, når Palle Sørensen starter pr 1. december. Palle er cand. oecon og Ph.D fra Aarhus Universitet og kommer fra en stilling som Senior Economist hos Copenhagen Economics.